Blogindlæg -

Skift gulvfarve – maling kan være en mulighed

Hvis du gerne vil have det lyst, kan du få gulvet slebet og give det lud sammen med en hvidpigmenteret olie eller lak. Du kan også vælge at få gulvet malet. Så kan du vælge hvilken som helst farve og ændre din stue fuldstændig. Læs med her og få et indblik i, hvad der skal til for at få et flot og måske helt unikt nyt gulv.

Før du kan skifte farve

Du kan ikke bare begynde at lakere, oliere eller male på dit gulv som det er. Du bliver nødt til at klargøre det til ændringen. Det betyder, at det skal slibes af for at overfladen bliver helt glat og jævn og det rå træ bliver blotlagt. Kun på den måde kan gulvet tage imod den nye efterbehandling du har valgt at give det. Du kan selv stå for afslibningen eller du kan få en gulvsliber til at tage sig af det.

Hvis du selv vil slibe

Hvis du selv står for slibningen skal du sætte dig grundigt ind i, hvordan det gøres og, hvordan maskinerne bruges. Det vil være meget ærgerligt, hvis du kommer til at lave mærker i gulvet. Slibningen af et gulv er en lidt længere proces end de fleste lige tror. Man skal slibe mange gange hen over gulvet for at opnå et pænt resultat. Du skal derfor afsætte god tid. De steps du skal igennem er følgende:

  • Først skal du tømme hele det rum, hvor gulvet skal ordnes.
  • Så skal du dække af ind til de andre rum. Støvet der kommer fra en afslibning er meget fint og kommer ind overalt i resten af boligen, hvis ikke du virkelig sørger for at dække godt af.
  • Så skal du leje slibemaskiner. Ud over den store gulvslibemaskine skal du have nogle mindre til kanter og hjørner.
  • Samtidigt skal du købe slibepapir. Du skal over gulvet med mindst tre forskellige slags slibepapir – fra det helt grove til det helt fine.
  • Når gulvet er slebet helt fint og glat, skal du til efterbehandlingen.

Hvis du vil have et lyst gulv med naturligt look

Hvis du går efter et meget lyst gulv, hvor man stadig kan se træets årer og dermed bevarer det naturlige look, kan du starte med at ludbehandle dit gulv. Dernæst kan du vælge at give det en olie eller lak med hvide pigmenter i. Så får du et meget lyst gulv.

Hvis du ønsker et malet gulv

Vil du have et endnu lysere gulv kan du male det hvidt. Eller du kan vælge en hvilken som helst farve du ønsker. På den måde kan du få et helt unikt gulv, der skaber en helt ny atmosfære i rummet. Og gulvet behøver jo ikke at være lyst. Du kan også male det mørkt. Hvis du for eksempel har en meget lys bolig med store vinduer og højt til loftet, er det rigtig flot at have et mørkt gulv som kontrast.

Vær dog opmærksom på

Hvis du vælger at male dit gulv skal det efter afslibningen grundes og males to til tre gange alt efter, om der trænger harpiks igennem. Det kan ikke anbefales at male gulvet, hvis der er store sprækker mellem brædderne. Så lægger der sig maling derned og du skal være opmærksom på, at hvis du maler dit gulv og siden vil have det naturlige look tilbage, vil det kræve et stort arbejde at fjerne malingen fra alle fuger og sprækker. Så overvej din beslutning nøje.

Related links