Skip to main content

Politiet forlænger samarbejdet med Coor

Pressemeddelelse   •   Sep 28, 2015 18:32 CEST

Dansk politi har besluttet at udløse en option på to år med Coor. Aftalen omfatter leverance og udvikling af integrerede facility management-serviceydelser til politiets 210 lokationer i Danmark og har en værdi på over DKK 200 mio. årligt.

Politiet har besluttet at forlænge samarbejdet med Coor. Forlængelsen er to år fra 2017 og betyder, at Coor i yderligere fire år skal levere og udvikle facility services som rengøring, kantinedrift, post, vognparksservice for 2.200 biler, hittegods, indvendig bygningsvedligehold samt arealpleje til politiet.

- At politiet allerede nu beslutter sig for at forlænge samarbejdet, er en stor anerkendelse. Det beviser, at partnerskabet og vores medarbejderes høje service- og kvalitetsniveau over for politiets knap 14.000 medarbejdere er lykkedes, siger Mikael Stöhr, CEO for Coor Service Management.

- Vi glæder os meget til de næste fire år, hvor vi fortsat skal udvikle FM-serviceydelser til politiet samt skabe en leverance som tilgodeser og understøtter politiets krav om en omkostningseffektiv og stabil leverance, siger Jørgen Utzon, adm. direktør for Coor Service Management i Danmark.

Coor startede samarbejdet med politiet i år 2012, og på disse år har man i fællesskab opnået flere gode resultater, bl.a. modtagelse af Driftsherreprisen 2015 for det unikke partnerskab. Coor har derudover hjulpet politiet med at digitalisere mange af deres processer og funktioner inden for facility management. Senest ved at effektivisere fejlindmeldingsprocessen ved hjælp af 35.000 opsatte QR-koder på inventarer og lokaler samt optegning af 450.000 kvm ejendomme med inventarer i 3D.

Da politiet i 2011 offentliggjorde deres IFM-udbud, var det overordnede formål for politiet, at de ville fastholde serviceniveauet samt udvikle området med henblik på hele tiden at sikre så omkostningseffektiv og tilfredsstillende en drift som muligt.

- Vi har samlet set været meget tilfredse med Coors leverance, hvilket den seneste brugertilfredshedsundersøgelse i politiet også underbygger. Desuden har vi opnået vores mål med at effektivisere og spare penge ved at outsource IFM til en privat serviceleverandør, siger Bettina Jensen, afdelingschef hos Rigspolitiet.

Kontrakten beskæftiger flere end 300 Coor-medarbejdere.

Mere information, pressebilleder m.v. findes på www.coor.dk og www.mynewsdesk.com/dk/coor.

Venligst kontakt for yderligere information:

Mikael StöhrCEO, Coor Service Management+46 10 559 59 35Mikael.stohr@coor.com
Jørgen UtzonAdm. direktør, Coor Service Management i DK+45 2363 7178Jorgen.utzon@coor.com
Thomas BacktemanIR-chef, Coor Service Management+46 708 311 166thomas.backteman@coor.com

Coor Service Management er en ledende nordisk facility management-leverandør, primært inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM). Coor tilbyder serviceydelser inden for intern service (soft FM), ejendomsservice (hard FM) og strategisk rådgivning i form af innovation og udvikling af kundernes servicevirksomhed. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Vi kalder det smart service – SERVICE med IQ.

Blandt Coors kunder findes et stort antal større og mindre offentlige og private virksomheder i Norden, bl.a. AB Volvo, Aibel, dansk politi, DR, E.ON, Ericsson, NNIT, NCC, Pandora, Saab, Sandvik, SAS, Statoil, Skanska, TeliaSonera, Trafikverket, VELUX og Volvo Cars. I Danmark servicerer vi dagligt over 20.000 servicebrugere hos ca. 20 store kunder - fordelt på mere end 300 lokationer i Danmark.

Coor blev grundlagt i 1998, og i juni 2015 blev virksomheden børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Pr. d. 30. juni 2015 havde virksomheden ca. 6.600 medarbejdere ansat, primært i Danmark, Sverige, Norge og Finland, samt en årsomsætning på 5,7 mia. DKK (lbd. 12 mdr.). Coor er ansvarlig for virksomhedens aktiviteter i forhold til kunder, medarbejdere, ejere samt virksomhedens påvirkning på samfundet og miljøet i et bredere perspektiv. Læs mere på coor.dk.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.