Pressemeddelelse -

Efterårsnyheder i den smukke Silestone® Eternal Collection

Det verdenskendte brand inden for kvartsoverflader til arkitektur og design, Silestone® fra Cosentino, lancerer lige nu to iøjnefaldende nyheder i den eksklusive Eternal Collection, som siden lanceringen i 2017 har symboliseret virksomhedens traditionsrige historie med referencer til den æstetisk smukke natursten, marmor.

De to nylanceringer i Silestone® Eternal Collection, Eternal Noir og Silken Pearl, er designet med et mål om at matche aktuelle trends med smukke marmorteksturer som omdrejningspunkt. Marmors tidløse, naturlige skønhed har gjort materialet til et designhit i interiørverdenen verden over – og materialet går igen på alverdens prestigefyldte arkitektur-, interiør- og designplatforme og messer.

Eternal Noir

Eternal Noir er et asymmetrisk design, der er inspireret af naturstenens rene æstetik. Den sorte overflade udstråler elegance og enkelhed, mens de intense, dramatiske åretegninger i hvid og orange appellerer til et bredt spektrum af æstetiske udtryk. Eternal Noir er et markant og inspirerende valg til interiørdesign med mørke farver i centrum.

Silken Pearl

Inspirationen til den lyse Silken Pearl er den cremefarvede natursten, hvis enkle, raffinerede udtryk er komplementeret af fine, hvide åretegninger. Et smukt, naturligt and roligt look. Silken Pearl er synonym med ro og kontinuitet - og inviterer arkitekter og designere til nye, æstetiske kombinationer.

Filosofien omkring Eternal Colletion er at give naturstenens unikke åretegninger en helt essentiel rolle, der med naturlig tilfældighed tilfører elegance og en følelse af kontinuitet. De to nylanceringer er ingen undtagelse men komplementerer kollektionen med nye, individuelle og tidsaktuelle udtryk.

Referencerne til naturstenens traditionsrige eksklusivitet er intensiveret. Men Silestone® Eternal Collection er andet og mere end blot smukke overflader. Silestone® tilfører unikke, avancerede tekniske egenskaber – og specifikt Eternal Noir og Silken Pearl er produceret med den innovative Silestone® N-Boost-teknologi, som skaber en højere farveintensitet, en ekstraordinær glans – og ikke mindst gør overfladen nem at rengøre og vedligeholde.

2019 Kitchen & Bath Business Product Innovator Awards

Silestone Eternal Noir blev tildelt tredjepladsen i badeværelseskategorien i den USA-baserede prisuddeling inden for innovation af industriprodukter til køkken og bad 2019. Prisen gives med afsæt i kriterie som markedsefterspørgsel, teknologisk udvikling, æstetik og innovation. Silestone Eternal Noir imponerede dommerne medinnovativ produktion, et cool og klassiske look og som et smukt eksempel på ægte kærlighed til detaljen’. En anerkendelse som cementerer Cosentinos position som global markedsleder inden for design og innovation i overfladeindustrien.

For yderligere oplysninger og billeder kontakt Gitte Jæger | PR ansvarlig Cosentino Danmark | Telefon 23 90 95 44 | Mail gitte@bindeled.dk

Emner

  • Arkitektur

OM COSENTINO 

Cosentino Gruppen er en global familieejet virksomhed, der producerer og distribuerer innovative overflader til arkitektur, design og interiør.

Som markedsleder involverer Cosentino sine kunder og partnere, forestiller sig designløsninger, der tilfører værdi og inspiration til menneskers liv – og skaber teknologisk avancerede overflader, som inspirerer til at skabe unikt design til hjemmet og offentlige arealer med banebrydende brands som Silestone®, Dekton® og Sensa by Cosentino®, som er førende på deres respektive områder.

Gruppen baserer sin udvikling på international ekspansion, et innovativt research- og udviklingsprogram, respekt for miljø og bæredygtighed – og et konstant overordnet samfundsengagement og en lokal indsats for uddannelse, lighed, sundhed & sikkerhed omkring produktionsfaciliteterne.

Cosentino Gruppen distribuerer sine produkter og brands i mere end 80 lande fra hovedkvarteret i Almeria (Spanien) – og er repræsenteret i 32 lande med egne faciliteter i de 29. Gruppen har 7 fabrikker (6 i Almeria og 1 i Brasilien, et intelligent logistikcenter i Spanien og mere end 120 kommercielle forretningsenheder over hele verden. Mere end 90% af Cosentino Gruppens omsætning kommer fra internationale markeder

https://www.cosentino.com/se/blog/

For yderligere oplysninger kontakt Gitte Jæger | PR ansvarlig Cosentino Danmark | Telefon 23 90 95 44 | Mail gitte@bindeled.dk

Relateret materiale