Pressemeddelelse -

Creuna skal bringe Royal Greenland tættere på kunderne

Royal Greenland er en af verdens førende leverandører af fisk og skaldyr. Nu vil de også være førende på digitale services og kommunikation og dermed indfri deres ambition om altid at være tættest på fisk i havet, kunder på markedet og forbrugerne i køkkenet. 

Efter en pitch-runde har Creuna vundet opgaven med at udarbejde strategien og skabe en global digital brand-platform, der skal positionere Royal Greenland som thought leader i seafood-industrien.

Formålet er på den ene side at stille værdiskabende services til rådighed for kokke, økonomaer og kantineledere, og på den anden side at styrke Royal Grenlands brand over for grossister, samarbejdspartnere og indkøbere ved at stille skarpt på værdierne, produkterne og ikke mindst rejsen fra ‘fangst til forbruger’. Creuna er med ombord hele vejen fra strategi, koncept og design til teknisk implementering.

Kristine Kragkær Wadsholt, Brand & Retail Manager i Royal Greenland ser frem til samarbejdet med Creuna og uddyber:
Vi er meget trygge ved, at Creuna skal hjælpe os med at indstille vores digitale kompas. Creuna har massiv erfaring med digital forretningsudvikling og online services i food service-industrien, og det har været afgørende for vores valg. Derudover præsenterede de et koncept, der virkelig indrammede vores virksomhed, værdier og visioner. Derfor har vi også bedt Creuna samarbejde med vores interne team om at udfolde designkonceptet yderligere i et CVI, der skal sætte retningen fremadrettet, både digitalt og fysisk”.

Selvom pitchet blev afgjort umiddelbart inden jul, er Creuna i fuld gang med CVI-arbejdet, ligesom de har afsluttet strategiarbejdet og udarbejdet et roadmap for de kommende to år, samt lavet en teknisk analyse, der skal danne udgangspunkt for valget af platform. Herefter starter selve design- og implementeringsfasen, der bliver et koncentreret og fokuseret agilt forløb, som kulminerer med en færdig løsning, der lanceres i april.

Med et koncentreret forløb, er et godt samarbejdet essentielt. Mikkel Olesen, Account Director i Creuna, forklarer: “Vi er glade for at påbegynde det tætte samarbejde med Royal Greenland. De står for kvalitet i hele værdikæden - ligesom Creuna. Royal Greenland har modet til at sætte skarpe, kundeorienterede forretningsmål og investere i digitale services og oplevelser for at indfri disse. Vi ser frem til et fortsat produktivt partnerskab.”

For yderligere kommentarer, kontakt Mikkel Olesen, Account Director, +45 22 49 83 27 / mikkel.olesen@creuna.dk

Related links

Emner

  • Webmedier

Kategorier

  • bureau
  • creuna
  • digital kommunikation
  • digitale løsninger
  • digitalt bureau
  • webbureau
  • digitalt samarbejde

Creuna er Nordens største digitale bureau med kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Med vores full service koncept og førende markedsposition med mere ned 330 ansatte i Norden, dækker vi alt fra tanke til handling inden for digital kommunikation. Vi løser udfordringer indenfor salg, marketing og branding. Og vi effektiviserer og automatiserer forretningsprocesser, der gør det lettere at samarbejde, producere og levere med et optimalt ressourceforbrug. Kort sagt: Vi kombinerer strategi, kreativitet og teknologi - digitalt.

www.creuna.dk

Kontakt

Kaare Nørregaard

Pressekontakt Marketing Consultant 22498332