Pressemeddelelse -

Limassol Marathon - et løb, der vil blive husket.

Med kun to måneder til starten på den 10. udgave af Limassol Marathon er tiden nu inde til at optrappe vintertræningen hjemme. Limassol Marathon, der af mange regnes for et af Europas smukkeste med Middelhavet i synsfeltet stort set på hele turen, går af stablen søndag den 10. april. Starten er fra Molos strandpromenade i centrum. Den flade strækning langs kysten og et klima, der sædvanligvis er perfekt med en skøn havbrise i ryggen, samler et stadig større startfelt hvert år. I april er det forsommer på Cypern med dagtemperaturer omkring 22-23 grader, og det er derfor et fint tidspunkt for en trænings- eller konkurrencerejse.

Ud over Limassol Marathon foregår der parallelt flere andre løbekonkurrencer: halvmaraton, 10 km, 5 km og 1 km for børn. Her findes helt sikkert noget for alle aldre og kategorier af løbere. Læs mere på http://www.limassolmarathon.com/

I begyndelsen af april flyver du lettest til Cypern med SAS eller Aegean fra København via Athen.

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • cypern
  • lemesos
  • Limassol
  • marathon

Kontakt

Agni Bolin

Pressekontakt Information & Press Officer +46 8 10 50 25