Skip to main content

D-Link præsenterer den næste generation af smart home-løsninger på CES 2018

Pressemeddelelse   •   Jan 11, 2018 15:40 CET

COVR-2202

Der er spændende nyheder i vente, når den ledende netværksproducent D-Link i disse dage lancerer de seneste skud på stammen inden for Wi-Fi-løsninger og smart home-produkter, der kan integreres med Amazon Alexa og Google Home.

D-Link løfter sløret for en udvidet portefølje af trådløse netværksprodukter og smart home-løsninger på messen Consumer Electronics Show 2018, der lige nu løber af stablen i Las Vegas. Her lancerer D-Link blandt andet en ny mydlink-app til både Android og iOS-enheder, som kan integreres med Google Homes og Amazon Alexas systemer. Den nye integrationsmulighed betyder, at de nyeste kameraer fra D-Link kan gemme optagelser direkte i skyen.

To nye produkter ser dagens lys inden for D-Links Covr-serie af såkaldte Whole Home Wi-Fi-løsninger. AC2200 Tri-Band-systemet (COVR-2202) og AC1200 Dual-Band Whole Home Wi-Fi-systemet (COVR-C1203) fjerner både de døde zoner uden Wi-Fi, samtidig med at de opfylder det moderne intelligente hjems krav om stabilt og lynhurtigt internet.

Smart home bliver mere tilgængeligt end nogensinde før

En ny serie af intelligente stikdåser, bl.a. DSP-W115 Wi-Fi Smart Plug og DSP-W245 Wi-Fi Power Strip, er kompatible med andre smart home-systemer og gør det nemt at kontrollere alle hjemmets og arbejdspladsens enheder direkte i app’en.

“Det skal være nemt for forbrugerne at få stabilt trådløst netværk, både i hjemmet og på arbejdspladsen. Vores udvidede Covr-serie giver dem lige præcis det, direkte fra æsken og uden behov for komplicerede installationer. Men det handler ikke kun om at løse problemerne her og nu, men om at levere løsninger, der kan tilpasses fremtidens smart home-behov – både i forhold til dækning og sikkerhed,” siger Kevin Wen, europæisk chef for D-Link.

“I løbet af de sidste par år er forbrugerne blevet mere og mere fortrolige med at bruge smart home-enheder gennem platforme som Amazon Alexa og Google Home, og vi forventer, at den udvikling fortsætter. Målet med den nye mydlink-app er derfor både at gøre de mange smart home-løsninger endnu mere tilgængelige, samtidig med at det bliver lettere for forbrugeren at bevare overblikket, fordi det hele kan kontrolleres i ét enkelt interface.”

Fremtidens router skal understøtte Virtual Reality

D-Link lancerer også en række avancerede Wi-Fi-routere, som er skabt i samarbejde med McAfee og Intel, og som understøtter den seneste 802.11AX-standard. De nye routere, der dog ikke vil være tilgængelige på alle markeder, er udviklede til at forebygge, identificere og bekæmpe cybertrusler, så det bliver endnu lettere for forbrugerne at sikre hjemmet med smart home-enheder. Den næste generation af 802.11AX-routeren er desuden designet, så dens ekstremt høje ydeevne kan anvendes til blandt andet gaming, streaming og VR. De nye routere giver dermed et indblik i fremtidens Wi-Fi-løsninger.

Mød D-Link på CES 2018 ved Tech West, The Venetian, Titian 2302.

D-Link har mere end 30 års erfaring med at designe, udvikle og producere prisvindende netværksprodukter, der integrerer switching, trådløse produkter, bredbånd, lagring, IP-kameraer og cloud-baserede netværk. D-Link transformerer virksomheders netværk med ny teknologi, som både er effektiv og sikker, og er også leverandør af løsninger til smart homes. D-Link gør det let og overkommeligt for mennesker verden over at overvåge, automatisere og styre deres hjem gennem deres smartphone eller tablet.

D-Links omfattende portefølje af innovative, effektive og intuitive teknologier er tilgængelige for både virksomheder og forbrugere gennem et globalt netværk af forhandlere og samarbejdspartnere.

Besøg os på www.dlink.dk, eller følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Vedhæftede filer

PDF-dokument