Ny NAS skaber personlig cloud-tjeneste med mobil adgang

Pressemeddelelse  •  2012-08-16 09:00 CEST

D-Link lancerer det nu seneste skud på stammen i cloud-produktfamilien: ShareCenter 2-Bay Cloud Network Storage (DNS-320L). Med den nye lagringsenhed og en gratis app kan man nemt få adgang til dokumenter, billeder og multimediefiler fra hjemmenetværket via smartphone, tablet eller computer – uanset hvor man befinder sig.

Præcis som den nuværende DNS-320 gør ShareCenter 2-Bay Cloud Network Storage (DNS-320L) brugerne i stand til at gemme, dele og sikkerhedskopiere deres digitale filer. Ud over et nyt og prisbelønnet design har DNS-320L også fået funktioner, der er baseret på cloud-teknik, og apps, som øger mulighederne for at omfatte mobile klienter. DNS-320L er også DLNA-certificeret, hvilket passer perfekt i de hjem, hvor man vil kunne nyde hele sit film- og billedbibliotek på tv-skærmen.

– I dag bør det være en selvfølge, at man har adgang til hele sit mediebibliotek og alle vigtige filer mobilt, når man er på farten. Vores nye lagringsenhed DNS-320L gør alle filer tilgængelige via smartphones og tablets på en super nem måde. Dermed kan man for eksempel se sine favoritfilm i bussen eller på et hotel på den anden side af jorden via en smartphone eller en iPad*. Vores nye NAS har en lagringskapacitet på hele 6 terabyte, og der er ingen skjulte månedlige udgifter, siger Marco Stenvall, som er produktchef hos D-Link.

Skab en personlig cloud
Den mobile livsstil med brugere, som har flere smartphones, tablets og computere, indebærer, at mange glemmer at tage backup og gemme alle filer på ét sted. Med DNS-320L går det som en leg. Takket være app'en "mydlink Access NAS app" og en lagringskapacitet på op til 6 TB kan D-Links nye ShareCenter-NAS sikre enkel adgang, backup og administration af digitalt indhold.

Streaming af medier til tv’et
DNS-320L er særligt velegnet til at gemme mediefiler på, eftersom den er DLNA-certificeret og kompatibel med de fleste medieafspillere. Brugerne kan streame mediefiler direkte fra NAS'en til et tv via en medieafspiller som Boxee Box, spilkonsollerne PS3 og Xbox 360 eller direkte til et smart-TV. Den nye NAS-enhed fra D-Link har også en integreret iTunes-medieserver samt en indbygget BitTorrent-klient, som gør det muligt at gemme downloads direkte i enheden.

Enkel installation og konfiguration
Det nye ShareCenter er udviklet til at kunne blive installeret på et par minutter. Brugeren tilslutter de to harddiske på de to pladser til 3,5"-harddiske med en kapacitet på op til 3 TB pr. disk. Harddiskene kan konfigureres i fire forskellige tilstande: Raid 1, Raid 0, JBOD eller i en standardkonfiguration. Der er også mulighed for at tilslutte og sikkerhedskopiere til en USB-harddisk med et enkelt knaptryk samt understøttelse til Apple Time Machine.

– I mange hjem er det almindeligt, at der er gemt forskellige filer på flere computere og mobile enheder, uden at der er taget backup. Det kan være et stort tab for en familie, hvis de mister uvurderlige billeder, vigtige dokumenter eller købte mediefiler. Et centralt filbibliotek med backup og fjernadgang, som desuden er nemt og praktisk at anvende, vil blive et stadig større aktiv i det moderne digitale hjem, siger Marco Stenwall, som er produktchef hos D-Link.

Backup-muligheder
• Skemalæg backup fra en computer til NAS-enheden
• Skemalæg lokale backups
• Skemalæg fjernbackup
• Apple Time Machine
• USB-backup
• Cloud-backup via Amazon S3

Funktioner og egenskaber
• Plads til to 3,5" SATA-harddiske med en lagringskapacitet på op til 6 TB
• USB 2.0-port til ekstra lagringsenheder eller printere
• Gigabit Ethernet-port
• Fungerer med mydlink Cloud Services, som gør det muligt at få adgang til og håndtere sine filer via en webbaseret grænseflade eller en iOS- eller Android-enhed
• DLNA-certificeret medieserver
• Photo Center-software
• iTunes-medieserver
• Integreret BitTorrent-klient
• Raid 1-, Raid 0-, JBOD- og standardkonfiguration af harddiskene
• Program til backup inklusive understøttelse til Apple Time Machine indgår
• Energibesparende funktioner med D-Link Green

For komplette specifikationer, gå til: http://bit.ly/DNS-320L

Pressebilleder 
ftp://ftp.dlink.eu/Product_Images/DNS-320L

Pris og tilgængelighed
Prisen for ShareCenter 2-Bay Cloud Network Storage (DNS-320L) er 995 kroner, og den vil kunne købes fra sidste halvdel af august. Bemærk, at prisen ikke er inklusive 3,5"-harddiske.

* Bemærk, at filformatet til at se film i sin mobiltelefon eller på sin tablet er begrænset af den mobile enheds understøttelse af forskellige filformater

For mere information, kontakt venligst:
Marco Stenvall, produktchef D-Link Nordic
E-mail-adresse: marco.stenvall@dlink.com
Tlf.: +46 (8) 564 619 16
Mobil: +46 (0) 738 33 44 77

My Ernevi
Markedskoordinator, D-Link Nordic
E-mail: my.ernevi@dlink.com
Tlf.: +46 (8) 564 619 03
Mobil: +46 (0) 703 83 63 43

Om D-Link
D-Link er verdens førende leverandør af netværksprodukter til digitale hjem, virksomheder og tele- og bredbåndsoperatører. D-Link designer, udvikler og fremstiller netværksprodukter, som integrerer switching, trådløse produkter, bredbånd, lagring, IP-kameraer og cloud-baseret netværkshåndtering. D-Link Nordeuropa (Norden og Benelux) blev stiftet i 1995 og har i dag omkring 60 medarbejdere samt afdelinger i Bruxelles, Helsingfors, Haparanda, København, Oslo og Stockholm. www.dlink.dk

You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.