Gå til indhold
Azkar bliver til Dachser

Pressemeddelelse -

Azkar bliver til Dachser

Godt fire år efter overtagelsen har Dachser nu fuldført integrationen af sit iberiske datterselskab, Azkar Group, i sit europæiske netværk for vejtransport. Fremover vil organisationerne for vejtransport operere under navnene Dachser Spain og Dachser Portugal. Det blev offentliggjort den 9. maj af CEO Bernhard Simon, COO Road Logistics Michael Schilling og Juan Antonio Quintana, Managing Director European Logistics Iberia, på transportmessen i München.

Denne rebranding er kulminationen på en fusionsproces, der begyndte med Dachsers overtagelse af Azkar i januar 2013. Selskaberne indledte deres samarbejde i 2007, og et år senere købte Dachser en aktiepost på 10 procent i sin daværende partner i Spanien. "De to selskaber har passet perfekt sammen helt fra begyndelsen. Vi har de samme værdier, samme virksomhedskultur og samme forretningsmæssige vision," udtaler Bernhard Simon. "Takket være dette gode udgangspunkt er fusionen skredet hurtigt og problemfrit frem. Oven i købet har vi øget indtjeningen på Den Iberiske Halvø hvert år siden overtagelsen."

Siden opkøbet har Dachser integreret de spanske og portugisiske organisationer tæt i sit europæiske stykgodsnetværk. De 70 daglige import- og eksportruter, der eksisterede i 2013, er i dag blevet til 130, mens antallet af forsendelser til og fra det øvrige Europa er steget med 40 procent i samme periode. Der er mange fordele ved et standardiseret europæisk stykgodsnetværk, påpeger Michael Schilling: "Det er sådan set meget ligetil. Hvis der står Dachser udenpå, er der Dachser indeni – det kan kunderne roligt regne med. Udover integrerede it-systemer er det standardiserede processer, arbejdsgange og netværksregler, der udgør forudsætningerne for pålidelighed, sikkerhed og kvalitet."

Skiftet til Dachsers farver
Afslutningen på fusionsprocessen markeres med en rebranding af de nationale datterselskaber, som fremover vil operere under navnene Dachser Spain og Dachser Portugal. "Det var vores mål, og det støttede både medarbejdere, ledelse og kunder op om," fortæller Juan Antonio Quintana. "Dachser-netværket er fundamentet for vores succes. Vi spiller i en helt anden liga nu, end vi gjorde for fire år siden, og det har gjort os i stand til at støtte vores kunders vækst på globalt plan. Vi glæder os over at tage det næste, naturlige skridt, så vi ikke længere kun er Dachser af gavn, men også af navn." De blå og gule farver pryder allerede fem filialer – i Barcelona, Bilbao, Malaga, Porto og Valencia – mens resten følger trop frem mod 2020. Ud af de op mod 2.000 lastbiler, der bruges til transport over korte distancer, kører mere end 70 procent allerede under Dachsers navn.

"Det er godt for medarbejderne, at vi nu er samlet i Dachser, men det er bestemt en mindst lige så stor fordel for vores kunder," konkluderer Bernhard Simon. "Begge grupper får gavn af, at vi investerer i arbejdspladser, faciliteter og i at integrere systemer og processer med henblik på at udvide vores netværk. I dag tager vi hul på et nyt kapitel i vores fælles succeshistorie på Den Iberiske Halvø."

Dachser på Den Iberiske Halvø
I Spanien og Portugal organiserer Dachser sine aktiviteter i forretningsområderne European Logistics (tidligere Azkar Group) og Air & Sea Logistics (tidligere Transunion), der beskæftiger 3.353 medarbejdere i 87 filialer. Inden for forretningsområdet Food Logistics har Dachser siden starten af 2016 samarbejdet med partneren Logifrío i European Food Network. Som en af de største logistikudbydere på Den Iberiske Halvø er Dachser i færd med at positionere sig som eksportorienteret totalleverandør af logistikløsninger inden for landtransport. Det omfatter transport af såvel stykgods som hellæs, foruden warehousing, value added services og B2B-pakketransport på Den Iberiske Halvø. Inden for forretningsområdet European Logistics er nye kunder med internationale forretningsaktiviteter ved at få øjnene op for Dachser Spain og Dachser Portugal via industriløsninger som Dachser DIY-Logistics og Dachser Chem-Logistics. I 2016 lancerede Dachser en organisation for farligt gods, der er repræsenteret ved 48 filialer som et tilbud til kunder inden for den kemiske industri. Én lokation er allerede blevet evalueret i henhold til SQAS (Safety & Quality Assessment System).

Afdelingerne for sø- og luftfragt i Spanien og Portugal, som ledes af Federico Camáñez, Managing Director Air & Sea Logistics Southern Europe, er repræsenteret i større havne og lufthavne i kraft af 11 kontorer, der sikrer forbindelsen til interkontinentale markeder. Af samme grund etablerede man et knudepunkt for luftfragt i Madrid i 2017.

I 2016 transporterede Dachser i omegnen af 20,5 millioner forsendelser med en samlet vægt på 3 millioner tons på Den Iberiske Halvø, hvilket genererede en omsætning på cirka 741 millioner euro. Dachser tilbyder sine kunder i Spanien og Portugal et samlet lagerareal på 424.000 kvadratmeter med 362.000 pallepladser.

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser, en familieejet virksomhed med hovedkvarter i Kempten i Tyskland, er blandt de førende logistikvirksomheder i Europa.

Dachser leverer omfattende transportlogistik, oplagring og kundespecifikke services inden for tre forretningsområder: Dachser European Logistics, Dachser Food Logistics og Dachser Air & Sea Logistics. Omfattende og tværfaglige serviceydelser som f.eks. kontraktlogistik, konsulent- og rådgivningsydelser samt industrispecifikke løsninger er også indeholdt i virksomhedens produktportefølje. Et perfekt fungerende transportnetværk  både i Europa og oversøisk  og informationsteknologi, der er fuldt integreret i alle virksomhedens systemer er basis for levering af intelligente logistikløsninger i hele verden.

Med 27.450 medarbejdere fordelt på 409 faciliteter over hele verden opnåede Dachser i 2016 en omsætning på 5,71 mia. euro og håndterede i alt 80 mio. forsendelser med en samlet vægt på 38,2 mio. tons. Dachser er repræsenteret med egne landeorganisationer i 43 lande.

For yderligere oplysninger om Dachser, se www.dachser.dk

Kontakt

Maria Andersen

Maria Andersen

Pressekontakt Senior Communications Consultant Nordic +45 20 85 99 29

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum