Gå til indhold
Dachser styrker væksten med branchespecifikke løsninger

Pressemeddelelse -

Dachser styrker væksten med branchespecifikke løsninger

Dachser har oprettet en ny central organisatorisk enhed ved navn Corporate Solutions, Research & Development med det formål at udvide sine forretningsaktiviteter på området for globale, branchespecifikke logistikløsninger og samle sine research- og udviklingsaktiviteter. Chef for den nye koncernenhed bliver den erfarne leder Stefan Hohm, som Dachser har fundet i egne rækker. De sidste syv år har han ledet logistikcentret i Hof i Tyskland.

Sammen med sit team vil den 43-årige Hohm implementere verdensomspændende forsyningskæder for kunder fra brancher, der har virksomhedens særlige fokus. Den nye koncernenhed vil desuden samle Dachsers research- og udviklingsaktiviteter og samarbejde tæt med koncernenheden Corporate Development & Strategy og med Corporate IT. Stefan Hohm vil referere direkte til CEO Bernhard Simon.

Den nye enhed vil også få ansvar for ny og fortsat udvikling af merværditjenester, der supplerer transport og oplagring på alle trin i Dachsers samlegodsnetværk. Det omfatter dedikerede tjenester til særlige kunder, branchespecifikke merværditjenester og premium-tjenester i forbindelse med leverancer til slutkunder.

Veletableret markedsposition

Dachser har allerede etableret to branchespecifikke løsninger i Europa, nemlig Dachser DIY Logistics og Dachser Chem-Logistics, der håndterer seks millioner forsendelser årligt. Ralf Meistes (DIY Logistics) og Michael Kriegel (Chem-Logistics) vil fortsat stå i spidsen for disse to afdelinger, som fremover vil høre ind under Corporate Solutions, Research & Development. Også på globalt plan samler Dachser en betydelig mængde brancheekspertise i denne enhed. Eksempelvis håndterer Dachser Air & Sea Logistics forsendelser for kunder inden for både bil- og medicinalindustrien, mode- og sportsbranchen og det biovidenskabelige område.

"Det er vores klare mål at forstå forskellige branchers komplekse logistiske behov helt ned i detaljen, udvikle skræddersyede løsninger og implementere dem i hele verden ved hjælp af vores velsmurte og effektive standardiserede netværk," udtaler Stefan Hohm, som er Corporate Director for Corporate Solutions, Research & Development.

Gennem de 23 år, Stefan Hohm har været ansat hos Dachser, har han bevist sit værd i en række lederstillinger, senest som General Manager for logistikcentret i Hof, hvor han bl.a. havde ansvaret for integrerede kontraktlogistikløsninger inden for forretningsområderne European Logistics og Food Logistics. 

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser, en familieejet virksomhed med hovedkvarter i Kempten i Tyskland, er blandt de førende logistikvirksomheder i Europa.

Dachser leverer omfattende transportlogistik, oplagring og kundespecifikke services inden for tre forretningsområder: Dachser European Logistics, Dachser Food Logistics og Dachser Air & Sea Logistics. Omfattende og tværfaglige serviceydelser som f.eks. kontraktlogistik, konsulent- og rådgivningsydelser samt industrispecifikke løsninger er også indeholdt i virksomhedens produktportefølje. Et perfekt fungerende transportnetværk  både i Europa og oversøisk  og informationsteknologi, der er fuldt integreret i alle virksomhedens systemer er basis for levering af intelligente logistikløsninger i hele verden.

Med 25.000 medarbejdere på 437 faciliteter over hele verden opnåede Dachser i 2014 en omsætning på 5,3 mia. euro og håndterede i alt 73,7 mio. forsendelser med en samlet vægt på 35,4 mio tons. Dachser er repræsenteret med egne landeorganisationer i 42 lande.

For yderligere oplysninger om Dachser, se www.dachser.com eller www.dachser.dk

Kontakt

Alexandra Hartung

Alexandra Hartung

Communications Manager Nordic +45 36 34 99 14

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum