Gå til indhold
Foto: Sine Nielsen
Foto: Sine Nielsen

Pressemeddelelse -

Dachser Sweden underskriver aftale med Volvo Cars

Et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden er ny kunde hos Dachser. Fremover vil to specialbyggede megatrailers fragte reservedele fra Volvo Cars i Torslanda uden for Göteborg til Dachser Sweden AB’s filial i Göteborg.

Dachser Sweden håndterer nu transporten af Volvo Cars’ reservedele fra Torslanda til Dachser på Arendals Allé og videre til Volvo Cars’ forskellige lagre i Tyskland. De to megatrailers er en ny investering fra Dachsers side.

Fremover vil der køre en shuttle mellem Volvo Cars og Dachser seks gange om dagen.

”Vi har skabt et virkelig spændende og unikt koncept til Volvo Cars,” fortæller Carl-Johan Westas, Branch Manager for Dachser Swedens filial i Göteborg. ”Jeg glæder mig til at se, hvilken forskel vi kan gøre med dette samarbejde,” fortsætter han.

Shuttleservice og ”kaoslæsning”

Som en del af oplægget til Volvo Cars tilbyder Dachser desuden såkaldt ”kaoslæsning”. Det indebærer, at Volvo fra sin distributionsterminal i Göteborg kan læsse en hel Dachser-trailer ad gangen til vilkårlige lande, i takt med at de lukker og pakker ordrerne. Bagefter bliver godset – Volvos reservedele – kørt til Dachsers terminal i Göteborg, hvor det bliver sorteret og transporteret videre til Volvos lagre i Tyskland.

”Vi giver Volvo Cars et setup, der er skræddersyet til deres logistikbehov,” siger René Sidor, Managing Director for Dachser Nordic A/S. ”Med unikke koncepter som for eksempel kaoslæsning får Volvo en sammenhængende logistikløsning.”

Samarbejdet er allerede påbegyndt, og de to nye Dachser-trailere kører allerede frem og tilbage mellem Volvo Cars og Dachser som en shuttle.

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser, en familieejet virksomhed med hovedkvarter i Kempten i Tyskland, er blandt de førende logistikvirksomheder i Europa.

Dachser leverer omfattende transportlogistik, oplagring og kundespecifikke services inden for tre forretningsområder: Dachser European Logistics, Dachser Food Logistics og Dachser Air & Sea Logistics. Omfattende og tværfaglige serviceydelser som f.eks. kontraktlogistik, konsulent- og rådgivningsydelser samt industrispecifikke løsninger er også indeholdt i virksomhedens produktportefølje. Et perfekt fungerende transportnetværk  både i Europa og oversøisk  og informationsteknologi, der er fuldt integreret i alle virksomhedens systemer er basis for levering af intelligente logistikløsninger i hele verden.

Med 29.100 medarbejdere på 396 faciliteter over hele verden opnåede Dachser i 2017 en omsætning på 6,12 mia. euro og håndterede i alt 81,7 mio. forsendelser med en samlet vægt på 39,8 mio. tons. Dachser er repræsenteret med egne landeorganisationer i 44 lande.

For yderligere oplysninger om Dachser, se www.dachser.dk

Kontakt

Maria Andersen

Maria Andersen

Pressekontakt Senior Communications Consultant Nordic +45 20 85 99 29
Alexandra Hartung

Alexandra Hartung

Communications Manager Nordic +45 36 34 99 14

Relateret materiale

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum