Gå til indhold
Ny trainee-rekord

Pressemeddelelse -

Ny trainee-rekord

682 elever, praktikanter og studerende over hele Tyskland er startet i uddannelsesforløb hos logistikvirksomheden Dachser – det er flere end nogensinde før. Dachser har også sat en ny rekord for antallet af erhvervschauffører: 87 unge chauffører har valgt at påbegynde et uddannelsesforløb hos Dachser i år. Den familieejede virksomhed uddanner i alt 1.511 nye rekrutter i 76 filialer rundtomkring i Tyskland. Uden for Tyskland er antallet af logistiktrainees 255.

Hos den familieejede logistikvirksomhed Dachser har i alt 639 nye rekrutter taget hul på deres karriere inden for følgende områder: spedition og logistik, administration, IT, warehousing, lagerlogistik og professionel lastbilkørsel. Derudover har 43 studerende påbegyndt et kursusforløb inden for forretningsledelse med fokus på spedition, transport eller logistik. Den mest populære karrierevej for elever og studerende hos Dachser er uddannelsen inden for spedition og logistik, der står for 322 af lærepladserne, skarpt efterfulgt af lagerlogistik og lagerspecialist med henholdsvis 110 og 99 elever og lærlinge.

Antallet af lærlinge og elever hos Dachser har haft et stabilt højt niveau i de seneste år, hvor omkring 10 procent af virksomhedens samlede arbejdskraft er ansatte i uddannelsesforløb. Samtidig er der positive fremtidsudsigter for en fast ansættelse, når eleverne har fuldført deres uddannelse. ”Vi lægger stor vægt på at ansætte folk inde fra virksomheden – en af grundene til, at vi satser så stort på at udvikle talenter,” siger Martina Szautner, Corporate Director for Human Resources hos Dachser i Tyskland. ”Forventningerne til logistikmedarbejderne bliver større og større, så uddannelsernes kvalitet er afgørende for en succesfuld karriere.”

I alt 150 up-and-coming lastbilchauffører i forskellige aldersgrupper er under uddannelse hos Dachser. Igen i år har den familieejede virksomhed udfyldt endnu flere lærepladser på dette område end sidste år. ”Vi er især glade for, at tolv unge kvinder har valgt netop denne karrierevej,” siger Martina Szautner. ”Det betyder, at den generelle opfattelse af faget har ændret sig. Professionel lastbilkørsel er ikke længere forbeholdt mændene.”

Også internationalt i Dachser er der fokus på uddannelse. Hos Dachser i andre europæiske lande, såsom Danmark, Østrig, Schweiz og Frankrig, fungerer de tosporede uddannelser med både skoleforløb og virksomhedspraktik som en vellykket metode til at uddanne fremtidens motiverede medarbejdere. Endelig er intet mindre end 26 elever og lærlinge i gang med en speditøruddannelse i Storbritannien, Holland, Polen, Tjekkiet og Ungarn. Virksomhedens uddannelsesprogrammer i disse lande er baseret på det tosporede uddannelsesprogram i Tyskland.

Den familieejede virksomhed giver sine elever og studerende de nødvendige redskaber og know-how inden for logistik samt uddanner dem med et klart værdisæt. ”Logistik er et moderne og komplekst felt med stærkt fokus på fremtidige markeder,” siger Szautner. ”Missionen med vores uddannelsesprogrammer er at gøre de mange spændende karriereveje inden for logistik til et attraktivt valg for unge mennesker.”

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser, en familieejet virksomhed med hovedkvarter i Kempten i Tyskland, er blandt de førende logistikvirksomheder i Europa.

Dachser leverer omfattende transportlogistik, oplagring og kundespecifikke services inden for tre forretningsområder: Dachser European Logistics, Dachser Food Logistics og Dachser Air & Sea Logistics. Omfattende og tværfaglige serviceydelser som f.eks. kontraktlogistik, konsulent- og rådgivningsydelser samt industrispecifikke løsninger er også indeholdt i virksomhedens produktportefølje. Et perfekt fungerende transportnetværk  både i Europa og oversøisk  og informationsteknologi, der er fuldt integreret i alle virksomhedens systemer er basis for levering af intelligente logistikløsninger i hele verden.

Med 26.500 medarbejdere på 428 faciliteter over hele verden opnåede Dachser i 2015 en omsætning på 5,64 mia. euro og håndterede i alt 78,1 mio. forsendelser med en samlet vægt på 37,3 mio tons. Dachser er repræsenteret med egne landeorganisationer i 43 lande.

For yderligere oplysninger om Dachser, se www.dachser.dk

Kontakt

Maria Andersen

Maria Andersen

Pressekontakt Senior Communications Consultant Nordic +45 20 85 99 29

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum