Gå til indhold
Årets sidste Dækrazzia i Østjylland

Pressemeddelelse -

Årets sidste Dækrazzia i Østjylland

Rådet for Større Dæksikkerhed har de første to uger af september været på Dækrazzia aktioner både på Sjælland, i Jylland og på Fyn og nu går turen tilbage til det jyske.
Indsatsen vil foregå i Østjyllands Politikreds, hvor både politiet og Rådet for Større Dæksikkerhed har sat ekstra store resurser ind på opgaven. Formålet med Rådets indsats er, at få et overblik over de danske bilers dæktilstand, men især at formidle budskabet om, at køretøjets dæk er den vigtigste sikkerhedsfaktor af alle, hvilket desværre er overset af alt for mange.

Viden om vigtigheden af gode dæk mangler
Vores aktioner har igen i år vist, at arbejdet med at udbrede viden om og skabe interesse for køretøjets vigtigste del, nemlig dækket, stadig er yderst relevant. Alt for få bilister er klar over dækkets sikkerhedsmæssige betydning og langt fra alle adspurgte kender til lovens krav - og dæktryk er næsten sort snak. Alt for få tænker over, at den eneste kontakt køretøjet har til kørebanen udgøres af bilens dæk, og når kontaktfladen ikke udgør mere end en håndflade pr. dæk, så er det af yderste vigtighed at både dækmønster og dæktryk er i orden – og især i den årstid vi går i møde”, siger direktør Volker Nitz, Rådet for Større Dæksikkerhed.

Bilens sikkerhedssystemer er afhængige af dækkene
Mange tænker at deres bil er et højteknologisk vidunder og udstyret med alle tænkelige hjælpemidler og sikkerhedssystemer, så hvad kan der gå galt. Det hjælper bare ikke, hvis dækkene er nedslidte eller mangler luft i et sådant omfang, at bilen mister kontakt med vejbanen. Her nytter alverdens elektroniske systemer ikke, og derfor er god grund til at se på sine dæk regelmæssigt. Derudover er der også penge at hente, for gode og velpassede dæk giver også brændstofbesvarelse, hvilket igen giver et positivt bidrag til miljøet.

Dækrazzia 2014 når målsætning
Dækrazzia kampagnen begyndte i den første uge af september og afsluttes i Østjylland. Så har aktionerne kørt i syv politikredse, og når de sidste bilister er kontrolleret, har omkring 2.000 bilister sagt ja tak til den frivillige del af politiets kontrol, nemlig den del som udføres af Rådet for Større Dæksikkerhed. Udover information om køretøjets dæktilstand efter kontrollen får bilisterne også udleveret informationsmateriale om god dækdisciplin, så budskabet ikke går helt i glemmebogen og medvirker forhåbentlig til at antallet af dækrelaterede uheld nedbringes.

Torsdag d. 25. september afvikles årets sidste Dækrazzia aktion i samarbejde med Østjyllands Politi. Læs mere om Dækrazzia på www.dækrazzia.dk.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Rådet for Større Dæksikkerhed blev etableret den 13. juni 1991 med det formål, at udbrede og højne forbrugernes samt offentlige instansers kendskab til dæk og de dermed forbundne sikkerhedsaspekter på en almennyttig og mærkeneutral basis.

Det er endvidere målet at udbrede kendskabet til bestemmelser og lovgivning for herigennem at medvirke til større trafiksikkerhed.

Rådet består af repræsentanter fra Dækimportørforeningen, Dæk Specialisternes Landsforening, Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk, FDM, Rigspolitiet og Teknologisk Institut.

Kontakt

Volker Nitz

Volker Nitz

Pressekontakt Direktør 40 54 68 50

Velkommen til Dækbranchen Danmark!

Dækbranchen Danmark er interesseorganisation for hele dækbranchen i Danmark. Her samles Dæk Specialisternes Landsforening , Dækimportørforeningen og Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i en stærk brancheorganisation.
Neutral og forbrugervenlig oplysninger til trafikanterne sker via Rådet for Større Dæksikkerhed.
Dækmagasinet som udgives af Dækbranchen Danmark er landets eneste brancheblad som fokuserer på alt hvad der har med dæk at gøre.