Skip to main content

Næste Dækrazzia på Roskilde egnen

Pressemeddelelse   •   Sep 09, 2014 16:59 CEST

Rådet for Større Dæksikkerhed rykker nu videre fra Nordsjælland og bilisterne på Roskilde egnen vil nu være målet for næste dækindsats i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi. Formålet med de igangværende Dækrazzia aktioner er, at få et overblik over de danske bilers dæktilstand, men især at formidle budskabet om, at køretøjets dæk er den vigtigste sikkerhedsfaktor af alle, hvilket desværre er overset af alt for mange.

Viden om vigtigheden af gode dæk mangler
Alle vores aktioner hidtil – uanset politikreds – viser klart, at arbejdet med at udbrede viden om og skabe interesse for køretøjets vigtigste del, nemlig dækket, stadig er yderst relevant. Alt for få bilister er klar over dækkets sikkerhedsmæssige betydning og langt fra alle adspurgte kender til lovens krav - og dæktryk er næsten sort snak. Alt for få tænker over, at den eneste kontakt køretøjet har til kørebanen udgøres af bilens dæk, og når kontaktfladen ikke udgør mere end en håndflade pr. dæk, så er det af yderste vigtighed at både dækmønster og dæktryk er i orden – og især i den årstid vi går i møde”, siger direktør Volker Nitz, Rådet for Større Dæksikkerhed.

Bilens sikkerhedssystemer er afhængige af dækkene
Mange tænker at deres bil er et højteknologisk vidunder og udstyret med alle tænkelige hjælpemidler og sikkerhedssystemer, så hvad kan der gå galt. Det hjælper bare ikke, hvis dækkene er nedslidte eller mangler luft i et sådant omfang, at bilen mister kontakt med vejbanen. Her nytter alverdens elektroniske systemer ikke, og derfor er god grund til at se på sine dæk regelmæssigt. Derudover er der også penge at hente, for gode og velpassede dæk giver også brændstofbesvarelse, hvilket igen giver et positivt bidrag til miljøet.

Dækrazzia - ikke kun i Midt- og Vestsjællands politikreds
Dækrazzia kampagnen startede i sidste uge og ruller i september måned i hele syv politikredse ud af elleve politikredse. Flere end 1.000 bilister er allerede blevet kontrolleret, så opfyldelse af målsætningen om, at mindst 2.000 bilister skal have kontrolleret køretøjet i dette efterår, er godt på vej. Udover information om køretøjets dæktilstand vil bilisterne også få udleveret informationsmateriale om god dækdisciplin, så budskabet ikke går helt i glemmebogen efter afsluttet kontrol.

Allerede i morgen onsdag den 10. september er Dækrazzia i gang i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi. Læs mere om Dækrazzia på www.dækrazzia.dk.

Rådet for Større Dæksikkerhed blev etableret den 13. juni 1991 med det formål, at udbrede og højne forbrugernes samt offentlige instansers kendskab til dæk og de dermed forbundne sikkerhedsaspekter på en almennyttig og mærkeneutral basis.

Det er endvidere målet at udbrede kendskabet til bestemmelser og lovgivning for herigennem at medvirke til større trafiksikkerhed.

Rådet består af repræsentanter fra Dækimportørforeningen, Dæk Specialisternes Landsforening, Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk, FDM, Rigspolitiet og Teknologisk Institut.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar