Gå til indhold
Ny dækprofil på Facebook

Pressemeddelelse -

Ny dækprofil på Facebook

Nu er den her – Dækbranchens Fællesråds officielle Facebook side, hvor vi vil bidrage med interessante indslag, tips og idéer – både for professionelle og private.

”Man behøver absolut ikke at være ”dæk- eller tekniknørd” for at få udbytte af vores Facebook side, der er noget for enhver smag og interesse”, siger Volker Nitz, direktør i Dækbranchens Fællesråd, som er brancheorganisation for foreningerne i den danske dækbranche.

”Desværre ved alt for få, hvor vigtige dæk egentlig er især for ens egen og andres sikkerhed. Vi har ikke til mål med vores Facebook profil at promovere dæksalg, det skal medlemmerne nok selv klare, men vi håber, at vi med vores tiltag kan skabe større interesse og viden om det produkt som er så betydningsfuldt for den enkelte bilist, hvad enten det er til privat brug eller erhverv”, lyder det fra Volker Nitz.

Fællesrådet, som også er ansvarlige for Rådet for Større Dæksikkerhed og Dæklabel.dk, vil bruge Facebook siden til at komme med tips og idéer, komme med relevante oplysninger for bilisterne, dele sjove / skæve historier og endvidere er håbet, at der kommer både spørgsmål og indlæg fra interesserede, som vil blive besvaret efter bedste evne.

Klik ind på https://www.facebook.com/dbfr.dk og del gerne siden blandt familie, venner, bekendte, kolleger – ja alle som bevæger sig rundt på dæk. God fornøjelse.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Volker Nitz

Volker Nitz

Pressekontakt Direktør 40 54 68 50

Velkommen til Dækbranchen Danmark!

Dækbranchen Danmark er interesseorganisation for hele dækbranchen i Danmark. Her samles Dæk Specialisternes Landsforening , Dækimportørforeningen og Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i en stærk brancheorganisation.
Neutral og forbrugervenlig oplysninger til trafikanterne sker via Rådet for Større Dæksikkerhed.
Dækmagasinet som udgives af Dækbranchen Danmark er landets eneste brancheblad som fokuserer på alt hvad der har med dæk at gøre.