Pressemeddelelse -
Sommerdækkene skal på nu
Mange danske bilister har et uhensigtsmæssigt dækvalg
Det danske vejr er lunefuldt. Da foråret skulle have meldt sig, tog vinteren for alvor fat og begravede de sydlige dele af landet i sne.
"Det klogeste og mest sikre er at køre med vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren samt at skifte i november og marts/april," siger Kenneth Saust, formand for Dækimportørforeningen, som er en sammenslutning af alle de førende dækfabrikanter.
Og Kenneth Saust tilføjer:
"Jeg tror, at alle danske bilister nu efter vintervejret i marts har oplevet, at vinterdæk er langt bedre end sommerdæk, når sneen daler. Men nu er det forår, og nu er det sommerdæk, der duer på bilen."
Dækimportørernes formand forklarer, at på tørre, varme veje, står sommerdæk langt bedre fast end vinterdæk, og på en våd sommervej er de også bedre. Så det er en væsentlig ekstra sikkerhedsreserve at køre med sommerdæk om sommeren.
Derfor har dækimportørernes formand en klar opfordring til alle bilister, der ufortrødent kører sommeren i møde på vinterdæk:
"Kør ind og få sommerdæk på nu," siger Kenneth Saust.
"Det er meget sikrere, og så er der stadig mønster på vinterdækkene, når man skal bruge dem igen til november. På nær prisen for et sæt fælge og et hjulskift er det jo ikke dyrere at have to sæt dæk end et, men det er meget sikrere" slutter dækimportørernes formand.
-----------------------
NOTER:
Så mange bilister bryder sig ikke om, hvilke dæk de kører på
Dækimportørforeningen foretager flere gange om året optællinger af, hvilke dæk bilisterne kører på. Det sker altid på et tidspunkt, hvor selv de sidste burde have skiftet til årstidens dæk, altså i månederne juni og december/januar. Og resultatet er ikke opmuntrende.
· Mellem 15 og 20 procent af bilisterne kører på forkerte dæk i forhold til årstiden.
· Nærmere forklaret betyder det, at 15-20 procent kører på vinterdæk om sommeren, og et lige så stort antal kører på sommerdæk om vinteren.
· Så på et hvert givet tidspunkt er der 15-20 procent, der har forkerte dæk på.
· Men samtidig betyder det også, at 30-40 procent af bilisterne ikke interesserer sig ret meget for hvilke dæk, de har på. De kører på det, der tilfældigvis sidder på bilen, og de skifter først, når gummiet er slidt ned.
· De 30-40 procent af bilisterne, der blot kører til dækkene er slidt ned, vil Dækimportørforeningen gerne i dialog med. For hvis de ændrede adfærd og skiftede dæk efter årstiden, ville de opnå en mere sikker kørsel med større fremkommelighed stort set uden merudgift. Man kan jo kun slide ét sæt dæk ad gangen. Derfor kan man lige så godt slide de rette dæk. At slide sine vinterdæk op om sommeren er for eksempel ikke hensigtsmæssigt.
· Det hører med i billedet, at mellem 60 og 70 procent af bilisterne bærer sig fornuftigt ad og skifter dæk to gange om året.
Seneste dæktællinger:
I juni 2012 kørte 18 % af optalte personbiler stadig på
vinterdæk. I januar 2013 kørte 14 % af optalte personbiler stadig på sommerdæk.
Kilde: Dækbranchens Fællesråd
Det helt rette dækvalg:
Vinterdæk om vinteren
Fordi på snedækkede eller isglatte veje har sommerdæk:
·
op til 2½ gang længere bremselængde
·
kun halvt så høj svinghastighed
·
kun en femtedel af vinterdækkets
igangsætningskraft
Kilde: Auto, Motor und Sport
Sommerdæk om sommeren
Fordi på tørre, hede sommerveje har vinterdæk:
·
op til 40 procent længere bremselængde
·
mere ustabil kørsel i lange kurver
Kilde: ADAC
Sommerdæk om sommeren
på våd vej
FDM Sjællandsringen foretog i april 2012 en bremsetest med sommer- og
vinterdæk under et seminar om
vinterdæk afholdt af Rådet for Større Dæksikkerhed. Fra 80 km/t bremsede
sommerdæk en vognlængde kortere på tør vej med to identiske biler. Temperaturen
lå på cirka 12 grader C. Når temperaturen går mod 0 grader C, tipper vægtskålen
i vinterdæks retning. Men om sommeren, hvor temperatuerne typisk aldrig kommer
under 10 grader C, er sommerdæk bedre end vinterdæk på våd vej og derfor det
rette valg også her.
Kilde: Rådet for Større Dæksikkerhed
Hvorfor ikke
sommerdæk hele året?
Fordi: Bilisten bestemmer ikke selv, hvilke morgener det er
sne- eller isglat. Sommerdæk har ikke en chance på meget glatte veje.
Kilde: Dækimportørforeningen
De bedste dæk for eller bag?
Det klare svar er:
De bedste dæk skal monteres på bagakslen, med mindre man har
en helt bestemt og meget veldefineret grund til at handle anderledes.
Kilde: Dækimportørforeningen
Dæktrykket er vigtigt
Forkert dæktryk
betyder:
·
Stærkt forøget slid
·
Stærkt forringede køregenskaber
·
Højere brændstofforbrug (typisk 5-7 procent)
Dækimportørforeningen anbefaler, at man tjekker luften i
sine dæk hver 14. dag. Dækkene skal være kolde, når trykket måles.
Kilde: Dækimportørforeningen
Mønsterdybde
Tilstrækkeligt
dækmønster er vigtigt:
Hvor meget profildybde bør et sommerdæk have?
I Danmark kræves der minimum 1,6 millimeter profildybde for
såvel sommer- som vinterdæk.
Rådet for Større Dæksikkerhed anbefaler mindst 3 mm, hvis
dækket effektivt skal kunne dræne vand væk fra en regnvåd vej.
Man kan sammenligne rillerne i dækket (negativprofilen) med
en afvandingsgrøft eller en flod. Jo dybere, den er, jo mere vand kan den
aflede.
Kilde: Rådet for Større Dæksikkerhed
Er de billige dæk gode nok?
På markedet kan man udover højkvalitetsdæk fra de kendte
dækfabrikanter også købe ukendte dækmærker fra mere eksotiske egne af verden
samt discountdæk fra de store fabrikanter, som på den måde ønsker at være med i
det billige segment.
Dækimportørforeningens konklusion er, at man bør være på
vagt over for de meget billige tilbud, man kan møde på sommerdæk. Kvalitet
koster.
Kilde: Dækimportørforeningen
Related links
Emner
Kategorier
- - - - -
Denne pressemeddelelse er udsendt af Dækimportørforeningen.
Dækimportørforeningen består af de førende importører af dæk til det danske marked. Det er Bridgestone, Continental, Goodyear Dunlop, Michelin, Pirelli, Vredestein og Yokohama. Der er en række overvejende mindre brands, der ikke er medlemmer i foreningen.