Gå til indhold
Transportminister Pia Olsen Dyhrs afgang ærgrer Dækbranchen

Pressemeddelelse -

Transportminister Pia Olsen Dyhrs afgang ærgrer Dækbranchen

Endnu engang er der skiftedag i Transportministeriet. Dækbranchen håber, at det ikke er ensbetydende med endnu et tilbageskridt i arbejdet med implementering af en vinterdæklovgivning.

Forrige transportminister Hans Christian Schmidt (V) satte gang i arbejdet for en vinterdæklovgivning umiddelbart før seneste regeringsskift. For nyligt udtalte han til TV Syd, at han ikke kan forstå, at der endnu ikke er vedtaget en lov af den nuværende regering. Henrik Dam Kristensen (S) formåede ikke at gøre noget ved dette i sin periode som minister og dermed skete der ingenting. Derimod har Pia Olsen Dyhr (SF) vist mere interesse for sagen og et lovforslag fornemmedes at være nært forestående.

"Vi forstår på de seneste udmeldinger, at arbejdet hen imod en lovgivning er sat i gang. Dette kom især på tale efter de seneste mange problemer med bybusser, der ikke kunne stå fast i vinterføret med store forsinkelser og trafikuheld med personskader til følge. Vi håber, at dette arbejde ikke lider skade nu, hvor der er endnu en ny transportminister på vej", siger Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed og direktør i Dækbranchens Fællesråd. 

Generel opbakning til vinterdæklov 

Både i rundspørger og i undersøgelser om antallet af personbiler på vinterdæk er det tydeligt, at den danske personbilsbilist er klar til en lovgivning. Langt den overvejende del af vognmændene som ønsker at sikre sine ansatte, den generelle drift samt leverancer til tiden, har også udstyret deres vognpark med de rigtige dæk til årstiden. Ved seneste høring i 2010 havde et forslag om vinterdæk på alle typer køretøjer og forøget mønsterdybde også opbakning fra BAT og 3F, Forsikringsselskaberne, Danske Biludlejere og ITD. DTL var endvidere stemt for, at der skulle indføres regler i lighed med de som gælder i Tyskland.
"Vi afventer med spænding udviklingen på netop denne ministerpost og håber, at den nye transportminister overtager de gode takter fra Pia Olsen Dyhr", forlyder det fra Volker Nitz.

Emner

Kategorier

Kontakt

Volker Nitz

Volker Nitz

Pressekontakt Direktør 40 54 68 50

Velkommen til Dækbranchen Danmark!

Dækbranchen Danmark er interesseorganisation for hele dækbranchen i Danmark. Her samles Dæk Specialisternes Landsforening , Dækimportørforeningen og Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i en stærk brancheorganisation.
Neutral og forbrugervenlig oplysninger til trafikanterne sker via Rådet for Større Dæksikkerhed.
Dækmagasinet som udgives af Dækbranchen Danmark er landets eneste brancheblad som fokuserer på alt hvad der har med dæk at gøre.