Nyhed -

Dana Event 2012

250 iværksættere blev ”Powered by Dana” Den 22 november afholdt Dana en meget succesfuld event i Middelfart. Det var også en god portion energi, der var samlet denne aften på Comwell i Middelfart, hvor ur-designer Christina Hembo fortalte sin iværksætterhistorie om, hvordan hun endte op med cykelholdet, cykelrytteren Michael Rasmussen fortalte om viljestyrke og mod, og direktør for Instituttet for Fremtidsforskning Ulrik Blinkenberg blæste publikum bagover med sit bud på, hvad vi kan forvente os af fremtiden, når det gælder iværksætteri. Alt sammen faciliteret på en god og underholdende måde af standup-komikeren Sebastian Dorset.

Middelfart et knudepunkt for et øst-vest arrangement Når virksomheder holder arrangementer i dag, tænker de ofte i et øst- og et vest-arrangement, men netop Danas arrangement viser, at Middelfart er et knudepunkt og fungerer perfekt, hvis man vil samle hele landet på ét sted. 250 iværksættere fra hele landet mødte op denne aften. ”Vi valgte at lægge vores arrangement centralt i landet, så køreafstanden var nogenlunde ens for alle. Og vi har oplevet, at der var stor tilslutning til arrangementet fra starten. Jeg vil anslå, at to tredjedele af deltagerne kom fra en radius af mere end 150 kilometer,” siger Bendt Nolsøe, salg- og marketingchef i Dana.

Inspiration og netværk Der er ingen tvivl om, at mange, der var mødt op på denne aften, også fik noget med hjem i bagagen. En efterfølgende evaluering af arrangementet viser tydeligt, at der var stor tilfredshed med arrangementet. I et efterfølgende udsendt spørgeskema tilkendegav 88 procent, at de fik noget brugbart med hjem. ”I Dana holder vi rigtig mange arrangementer for de selvstændige – netop for at understøtte deres forretninger. Og der er blevet større og større tilslutning til det. Man kan ikke udelukke, at krisen har gjort sit til, at der kommer flere og flere til sådanne arrangementer. Den selvstændige erhvervsdrivende ser det som en oplagt mulighed for at netværke og lade sig inspirere på en og samme tid – og det er ikke mindst i en krisetid, at alle sejl skal sættes til,” siger Bendt Nolsøe.

Vinderen af Michal Rasmussens cykel fundet Det var også aftenen, hvor vinderen af årskonkurrencen om Michael Rasmussens cykel skulle findes. Vinderen blev Kim Bargsteen fra Svinninge, der havde lagt sit lod i Danas bowle i forbindelse med PostDanmark rundt. Udover lodtrækningen om cyklen, var der også lodtrækninger blandt de fremmødte – så det var et par ekstra glade deltagere, der forlod aftenens arrangement som vindere af et ur designet af Christina Hembo, samt cykeltøj fra cykelholdet ”Christina Watches Onfone Powered by Dana"


Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • dana event
  • middelfart

Kontakt

Lone Gammelgaard

Pressekontakt Bestyrelsesformand 97541017

Keith Fobian

Pressekontakt Adm. direktør 38387575

Bendt Nolsøe

Pressekontakt Salgs- og Marketingchef salg, marketing, kommunikation 52 18 77 98