Nyhed -

Dana står bag ny bog om livet som iværksætter

I forbindelse med Danas 35-års jubilæum udkommer bogen Selvstændige – med vilje, der er skrevet af bestsellerforfatteren Bo Østlund.

Danas bog består af 20 indlevende portrætter af danske iværksættere, der fortæller historien om deres virksomhed, om opture og nedture på vejen mod succes og om alle de overvejelser, det kræver, inden man springer ud i et liv som herre i eget hus. Men det er også historien om store bedrifter, modige mennesker, og om, hvor sjovt og tilfredsstillende det er at skabe noget, der vokser sig stort og sundt.

Mød for eksempel Vild med dans-stjernen Christina Hembo, der på få år har fået enorm succes med ur-forretningen Christina Design London, Tommy Krogh, der driver sit eget busselskab, og Anja Lytzen, der har skabt Danmarks førende legetøjsforretning på nettet, Lirum Larum Leg.

”Vi er rigtig stolte af bogen, og vi håber, at den kan give en masse fremtidige iværksættere mod på at springe ud i det med at grundlægge deres egen virksomhed,” fortæller administrerende direktør for Dana, Keith Fobian.

Den visuelt flotte og gennemarbejdede bog er opbygget, så man både kan fordybe sig i fortællingerne og de smukke billeder og samtidig bruge den som opslagsværk og sammenligne for eksempel arbejdstid, startkapital og familiebaggrund for de forskellige historier.

Selvstændige – med vilje koster 199 kroner i løssalg og udkommer fredag d. 18. november. Udgivelsen bliver markeret med en reception i Danas nye lokaler i Værløse. Bogen bestilles via Danas hjemmeside.


Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • iværksætterbog
  • iværksætter
  • iværksætterportræt

Kontakt

Lone Gammelgaard

Pressekontakt Bestyrelsesformand 97541017

Keith Fobian

Pressekontakt Adm. direktør 38387575

Bendt Nolsøe

Pressekontakt Salgs- og Marketingchef salg, marketing, kommunikation 52 18 77 98