Pressemeddelelse -

Unge iværksættere har sat gang i unges iværksætterlyst.

Iværksætterturen hedder projektet, som handler om, at to unge iværksættere Casper Blom og Mads Lund i samarbejde med de selvstændiges a-kasse Dana skal inspirere unge til at tage springet og blive selvstændigt erhvervsdrivende.

I tre måneder har de to unge kørt rundt i en autocamper til i alt 30 uddannelsesinstitutioner og 10.000 studerende og fortalt om det at være selvstændig, og hvilken tilfredsstillelse man opnår herved. Og tilbagemeldingerne har været utrolig positive på de respektive uddannelsesinstitutioner.

» Det er fantastisk, at 10.000 skoleelever har været henne at høre Casper Blom og Mads Lund fortælle deres iværksætterhistorier og oplevet den enorme motivation og engagement, de to udstråler. Det lover godt for fremtidige generationer af danske iværksættere. Nu er det så op til skolerne at sætte iværksætteri på skemaerne efter ferien. Der er masser af ideer og kreativitet i Danmark. Men det skal forløses i en ung alder.,« siger Keith Fobian, administrerende direktør i Dana.

100 nye ideer så dagens lys
I forbindelse med de to unges iværksætter indlæg blev de sidste slides i præsentationen brugt til at opfordre andre unge til at sende deres ideer ind til de to unge iværksættere, og efterfølgende ville de få tilbagemelding på deres iværksætterdrøm. Antallet af ideer nåede op på godt 100, og én blev kåret som vinder.

»Vi havde på forhånd opstillet en række parametre, når vi skulle vurdere de mange indlæg, og det var naturligvis ikke en let proces. Selve ideen/produktet skulle kun veje fem procent i den samlede bedømmelse. Som iværksætter er engagement og vilje altafgørende, og derfor skulle det veje tungest – for du kan have nok så god en idé, men hvis du mangler drive og engagement, så kan du ikke føre den ud i livet,« fortæller iværksætter Casper Blom.

Vinder
For vinderen var det da heller ikke ideen, der trak det store læs, men derimod hans vilje og drive. Vinderen blev Kasper Skovby fra den lille sønderjyske by Gram. Han sælger bælter via www.beltby.dk er 20 år og bliver student her til sommer.

»Jeg fik min idé, da mine forældre medbragte nogle bælter fra en ferie i Tyrkiet. Indtil vi havde haft besøg af Casper og Mads, var det en af mine skrivebordsideer, men deres input gjorde mig mega-inspireret og var anledningen til, at jeg fik sat handling bag ideen. Jeg skrev et brev til dem og har som præmie modtaget nogle coaching-­‐lektioner, som har været utrolig værdifulde – jeg startede for alvor op i sidste uge og har allerede solgt 35 bælter,« siger en stolt Kasper Skovby.

Tror det giver et kick
For Kasper Skovby er der ikke tvivl om, at det er den helt rigtige måde at få flere unge iværksættere i gang.

»Jeg fik mange lykønskninger fra mine mange medstuderende, men de fik samtidig øjnene op for denne verden og de fantastiske muligheder, der ligger heri. Jeg er 100 procent sikker på, at der efter besøget kommer endnu flere iværksættere i Danmark,« siger Kasper Skovby og tilføjer med stor gå på-­mod, at det helt sikkert ikke er den sidste virksomhed, han har startet op.

Allerede til efteråret starter autocamperen op igen, og her gælder det et nyt hold studerende, der skal inspireres til at starte op som iværksætter.


Emner

  • Erhverv

For Dana er de selvstændige helte, der fortjener de bedst mulige vilkår for at udvikle deres ideer. De er med til at skabe grundlaget for den udvikling, hele samfundet bygger på. Og derfor brænder Dana for at understøtte deres ambitioner.

Danas mål er at være et hus fyldt med kompetencer og konkrete ydelser, som selvstændige kan bruge i udviklingen af deres virksomhed. At være selvstændig betyder nemlig ikke, at man skal kunne alting selv. Den gode idé er naturligvis kernen, men rundt om den er der næsten altid behov for en lang række andre stærke kompetencer. Danas hus er fyldt med viden og erfaringer, de selvstændige kan udnytte.


Kontakt

Lone Gammelgaard

Pressekontakt Bestyrelsesformand 97541017

Keith Fobian

Pressekontakt Adm. direktør 38387575

Bendt Nolsøe

Pressekontakt Salgs- og Marketingchef salg, marketing, kommunikation 52 18 77 98

Relateret materiale