Gå til indhold
2017 var et godt år for Danish Agro koncernen

Pressemeddelelse -

2017 var et godt år for Danish Agro koncernen

Årets resultat før skat er på 613 mio. kr., som er på niveau med sidste års resultat. Både årets resultat samt forbedrede finansielle nøgletal betegner koncerndirektionen, som værende meget tilfredsstillende.

Omsætningen i 2017 var på 31,4 mia. kr., hvilket er på niveau med omsætningen året før. En sen høst og udvikling i varepriser har betydet et fald i grovvareomsætningen, som er modsvaret af øgede aktiviteter indenfor maskindivisionen.

Koncernens egenkapital er øget med 479 mio. kr. fra 4.416 mio. kr. til 4.895 mio. kr. Over de sidste fem år er koncernens egenkapital øget med 2,8 mia. kr. Det følger Danish Agro koncernens fokus på stærke nøgletal, der er udgangspunktet for at skabe værdi for ejerne. Det er derfor også positivt, at koncernens soliditet er øget til 31,3 % i lyset af de strukturelle opkøb i både Tyskland, Sverige og indenfor maskindivisionen, som er foretaget gennem de seneste år.

”Vi er meget tilfredse med årets regnskab i Danish Agro koncernen, som er et resultat af den strategi vi har fulgt gennem en årrække. Forudsætningen for koncernens vækst har i alle årene været sunde finansielle nøgletal. Fra 2011 og til 2017 har koncernen fordoblet sin størrelse. I samme periode har vi formået, at øge vores soliditet fra 22,7 % til 31,3 %. Det er vi rigtig godt tilfredse med,” siger koncernchef Henning Haahr, som tilføjer, at det er målet, at nå en soliditet i niveauet 35 %.

Ifølge Henning Haahr har Danish Agro koncernen et mål om at bevare relativ størrelse overfor konkurrenter og leverandører, og den langsigtede vækststrategi fortsætter derfor i årene, der kommer.

Emner


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2018 have en omsætning i niveauet 32 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark