Gå til indhold
CEO for Danish Agros maskindivision, Jens Skifter, fylder 50 år
CEO for Danish Agros maskindivision, Jens Skifter, fylder 50 år

Pressemeddelelse -

CEO for Danish Agros maskindivision, Jens Skifter, fylder 50 år

Den 6. november kan CEO i Danish Agros maskindivision, Jens Skifter, fejre sin 50 års fødselsdag.

Jens Skifter blev født den 6. november 1969 i Resenstad i Vestjylland som den tredje ud af fire søskende. Opvæksten foregik i Vivild på Norddjursland i tæt kontakt med landbruget, da begge forældre stammede fra landbrugsfamilier ved Hammerhøj og Gjerlev i Østjylland.

Interessen for maskinerne har altid været der, og en danskproduceret Bukh 302 var den første maskine, der blev skruet på. Med den tekniske interesse blev det til en uddannelse til Maskiningeniør fra Horsens Teknikum i 1993, hvorefter rejsen gik mod det store udland for Dronningborg og Massey Ferguson. De manglede demopiloter til at præsentere maskinerne fra Randers for de tyske kunder. Denne opgave var startskuddet til en spændende international karriere i den globale landbrugsmaskinbranche uden for Danmarks grænser.

Det blev til 6 års ophold i Tyskland for AGCO, og derefter blev det til 17 år for den tyske privatejede maskinproducent CLAAS. For CLAAS var opgaverne mangfoldige, men specielt Eksportchef-rollen for Nordeuropa var afgørende, da CLAAS lancerede sine traktorer i perioden fra 2003 til 2006. Derefter fulgte 3 år i rollen som Eksportdirektør for den sydlige halvkugle, hvor han stod i spidsen for et hold på 10 regionale eksportchefer. Han havde ansvar for i alt 110 lande, og opgaverne strakte sig fra forhandlerudvikling i Indien, projektledelse i Sydamerika samt udvikling af distributionen i Afrika, Mellemøsten, Asien samt Australien og New Zealand. Herefter blev det til 8 år som Regional Direktør for 12 lande rundt om Tyskland, herunder det samlede eksportansvar for Nordeuropa, Benelux, Schweiz, Østrig, Slovenien, Kroatien og Bosnien, samt en plads i bestyrelsen i CLAAS’ tyske salgsselskab.

Ingeniøruddannelsen er løbende blevet udbygget gennem en lang række kurser på blandt andet ESMT – European School of Management and Technology – herunder lederudvikling samt Sales and Marketing og Strategy and Execution.

I perioden i Tyskland mødte han sin engelske hustru Ewa, og sammen har de tre børn på 21, 20 og 17 år. Familien bor i dag i Spentrup nord for Randers.

I forbindelse med at Danish Agro i 2016 fik lavet aftale om at overtage distributionen af CLAAS i Nordeuropa, og Danish Agro besluttede at etablere egen Maskindivision, blev Jens Skifter hentet til Danish Agros koncernledelse i april 2016. Han har de sidste tre år stået i spidsen for udbygningen af Danish Agros maskinhandel i Nordeuropa.

Danish Agro er i dag den 3. største maskindistributør i Europa med nu 26 selskaber, som fordeler sig over 9 lande, repræsenterer mange af de førende varemærker og beskæftiger 1.200 medarbejdere.

Fødselsdagen fejres privat med familie og venner.

For mere information kontakt venligst:

Søren Møgelvang Nielsen
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
tlf. +45 2332 8274

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2019 have en omsætning i niveauet 34 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark