Skip to main content

Danish Agro åbner endnu en butik

Pressemeddelelse   •   Sep 17, 2019 08:59 CEST

Medarbejderne glæder sig til at byde kunderne velkommen i den nye Danish Agro Shop i Nyborg.

Grovvarekoncernen Danish Agros landsdækkende butiksnetværk er netop blevet en butik rigere i kraft af en ny Danish Agro Shop i Nyborg. I en tid hvor flere fysiske butikker har det svært i konkurrencen med nethandlen, går det således anderledes positivt for Danish Agros butikker.

Danish Agro Shopperne sælger blandt andet foder til husdyr og alt til haven. At salgstallene er stigende, og det faktum at nye butikker fortsat kommer til, beror blandt andet på stigende fremgang i kædens webshop. Det var således også salgstallene i webshoppen, der var med til at, at beslutningen om at åbne en ny Danish Agro Shop i Nyborg blev truffet:

- Danish Agro ejer nogle butikslokaler i Nyborg, og da lejeren af disse lokaler opsagde sit lejemål, havde vi valget mellem at forsøge at finde en ny lejer eller at åbne en ny Danish Agro Shop. Og da vi via webshoppen kunne se, at vi solgte virkelig godt på Sydøstfyn, gav det rigtig god mening at åbne en Danish Agro Shop i netop det område, fortæller Kædechef i Danish Agro, Michael Kruse, og uddyber:

- Vi har de seneste år oplevet enorm vækst i vores webshop, samtidig med at salget i vores Danish Agro Shopper også er steget, hvilket viser, at webshoppen og de fysiske butikker komplementerer hinanden godt. Vores kombination af webshoppen og de fysiske butikker er fordelagtig, for ofte har en kunde set en vare online og kommer efterfølgende ned i butikken for at få råd og vejledning af vores kompetente personale, forklarer Michael Kruse om kædens stigende salgstal.

Det er 12 år siden, den første Danish Agro Shop åbnede, og med den nye butik i Nyborg tæller kæden nu 21 butikker, 22 hvis webshoppen tælles med. De kommende år skal der dog med stor sandsynlighed tælles til endnu flere.

- Vi kan se, at der er mange potentielt gode områder at åbne nye butikker i, så der er bestemt potentiale til endnu flere Danish Agro Shopper, slutter Michael Kruse om en fremtid, der tegner lys for Danish Agros butikker.

Den nye Danish Agro Shop er beliggende på Lyøvej 9, 5800 Nyborg, hvor medarbejderne ser frem til at byde kunderne velkommen.

For yderligere information, kontakt:

Michael Kruse
Kædechef i Danish Agro
Tlf. +45 3094 4333

Søren Møgelvang Nielsen
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
Tlf. +45 2332 8274

Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2019 have en omsætning i niveauet 34 mia. kr.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.