Gå til indhold
Danish Agro investerer i dansk CLAAS forhandler

Pressemeddelelse -

Danish Agro investerer i dansk CLAAS forhandler

Selskabet, der hører hjemme ved Hinnerup i Østjylland, er en stor og veletableret CLAAS forhandler i Danmark. Som en del af aftalen har Danish Agro mulighed for at overtage de resterende 55 % aktier inden udgangen af Januar 2019.

Koncernchef i Danish Agro, Christian Junker, er meget tilfreds med aftalen.

- Traktor & Høstspecialisten A/S er en veldrevet, stor og vigtig maskinhandler i Danmark, der har lang erfaring med CLAAS produkter. Selskabet, der beskæftiger 27 erfarne medarbejdere, omsatte i 2016 for næsten en kvart milliard kroner. Danish Agro har fokus på, at sikre en stærk CLAAS forhandlerstruktur til fremtidens udfordringer, og her mener vi at Traktor & Høstspecialisten A/S spiller en vigtig rolle. Når Allan Mahler, der er grundlægger og ejer af selskabet, derfor inviterer os til at blive medejere af selskabet er vi naturligvis klar til det. Jeg ser et stort potentiale i selskabet, samt de meget dygtige medarbejdere, siger han.

Adm. direktør i Traktor & Høstspecialisten A/S, Allan Mahler, fortsætter som direktør og som hovedaktionær i selskabet.

- Som ejer og grundlægger af Traktor & Høstspecialisten A/S er det vigtigste for mig, at sikre de bedst mulige forudsætninger for fremtidig udvikling af selskabet. At jeg nu har tilbudt Danish Agro medejerskab skyldes, at jeg er overbevist om, at vi i fællesskab har bedre mulighed for at udvikle min maskinforretning og sikre et fremtidigt generationsskifte. Jeg ser derfor meget frem til det tætte samarbejde, og jeg glæder mig til at styrke den fremtidige udvikling af Traktor & Høstspecialisten, siger han.

CEO i Danish Agro Machinery Holding A/S, Jens Skifter, glæder sig over perspektiverne i aftalen.

- Danmark er kendetegnet af stærke maskinhandlere med lang erfaring, høj kvalitet og stor ekspertise. Traktor & Høstspecialisten A/S er en stærk repræsentant for netop disse kvaliteter og har været en tæt samarbejdspartner til dansk landbrug i snart 25 år. Aftalen med selskabet er med til sikre at fremtidig ekspertise og viden fastholdes i den danske forhandlerstruktur, siger han.

Et eventuelt fremtidigt opkøb af de resterende 55 % aktier i Traktor & Høstspecialisten A/S vil være betinget af godkendelse hos de danske konkurrencemyndigheder.

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2018 have en omsætning i niveauet 32 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Relateret materiale

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark