Skip to main content

NÆSTE GENERATION AF MULTICUT LANCERET I EUROPA

Pressemeddelelse   •   Nov 01, 2019 09:00 CET

Den nye generation af Multicut fra Spearhead

Spearhead har lanceret en ny generation af Multicut rotorslåmaskiner, der indeholder markante designmæssige forbedringer. De to nye modeller indeholder begge mange forbedringer af ydelse, vedligeholdelse og levetid.

Spearhead, som er Europas førende leverandør af rotorslåmaskiner, indsamler enorme mængder feedback fra kunderne. Denne feedback bruges af det tekniske team, der står for den professionelle udvikling af rotorslåmaskiner. Resultatet er en stadig strøm af kunderelevante forbedringer af maskinerne.

Opgraderet gearkasse med fems års garanti

En af de mest markante ændringer er rotorgearkassen. Den er designet af Spearhead i England. Størrelsen på hovedkomponenterne er øget med op til 30 %, hestekræfterne fra 111 til 165 hk.

Dobbelte pakdåser og en forstærket tætningskappe giver yderligere beskyttelse til en af rotorslåmaskinens vigtigste komponenter. Spearhead er så sikker på den nye gearkasses kvalitet, at de giver en fem års garanti på den.

Den robuste gearkasse er et klart løfte fra Spearhead om Multicut maskinernes lange levetid. Sliddele kan udskiftes billigt, men det er af afgørende betydning, at gearkassen er designet til at holde i hele slåmaskinens levetid.

Hærdede bagaksler klarer ujævnt terræn

Landbrugsjord er ikke altid perfekt, og udfordrende terrænforhold er ofte snarere reglen end undtagelsen. Derfor har Spearhead forstærket bagakslerne på den nye Multicut serie.

Nu er bevægelige aksler standard på begge maskiner. Hjulene er placeret forskudt og kan pendle, så de kan følge konturerne i terrænet. Overførsel af tryk er reduceret væsentligt, hvilket giver mindre slid og mindre stødpåvirkning.

Kombineret med stærkere aksler er løftesystemet blevet forbedret, da ledforbindelserne er blevet fjernet. Hvert hjul har nu sit eget individuelle løftesystem, så det er hurtigere og lettere at ændre højden.

Flat skjold sikrer lettere rengøring

Centerskjoldet på Multicut 470 og 630 slåmaskinerne er nu helt plant. Det gør rengøringen og vedligeholdelsen meget lettere. De fleste materialerester falder simpelthen af skjoldet, mens maskinen kører. Og de, der måtte blive tilbage, kan fjernes hurtigt.

Og der er mere ...

Utallige designmæssige forbedringer viser, hvorfor Spearhead Multicut fortsat er Europas førende rotorslåmaskinemærke:

  • Forbedret transportstabilitet
    Vingerne foldes ind over center, så der samles mere vægt i midten af maskinen, hvilket reducerer risikoen for, at maskinen vælter, når man kører omkring et hjørne.
  • Forbedret styring af materialet sikrer ensartet spredning
    Materialet spredes ensartet og indarbejdes hurtigere i jorden.
  • Lettere adgang til knivholdere
    Ekstra adgangshuller mindsker tidsforbruget, når knivene skal vedligeholdes eller udskiftes.
  • Onesize slæbesko
    Onesize slæbeskoene kan nu bruges alle steder.
  • Starcut knivblade giver dobbelt snitning
    Den nye Multicut er som standard udstyret med Starcut knivsystemet. Sammen sikrer de flere snit pr. rotation, en højere kørehastighed og mindre brændstofforbrug.
  • Flere placeringer af trækbommen
    Meget større fleksibilitet, da den kan indstilles på både lav og høj tilkobling.
  • Større dæk som standard
    Giver større stabilitet. Det nye aramidbælte, der fås som ekstraudstyr, giver en væsentligt lavere risiko for punktering.
  • Frit bevægelige nivelleringstænger
    Nivelleringstængerne er ikke fikseret. Dermed kan de bevæge sig frit, hvis slåmaskinen skulle blive hævet fra jorden.
  • Beskyttede glidekoblinger
    Vedligeholdelsen er væsentligt enklere, da alle glidekoblinger er placeret under samme afskærmning.

Vi lytter og udvikler konstant: Med denne tilgang arbejder Spearhead løbende på at forbedre rotorslåmaskinernes design og funktionalitet. Hver eneste forbedring giver bedre ydelse og letter vedligeholdelsen, hvilket sparer både tid og omkostninger for brugeren.

Spearhead

Spearhead Machinery Ltd blev stiftet i 1988. Virksomheden er specialiseret i udvikling og produktion af rotorslåmaskiner og mulchere, slagleklippere og armklippere til bearbejdning af planter og vegetation.Spearhead maskiner er designet til at holde. De er kendt for deres store styrke, der gør dem til ekstremt stærke redskaber med en meget lang levetid.Mange af Spearheads slåmaskiner er meget fleksible og kan udstyres med et alsidigt udvalg af redskaber, så én enkelt maskine kan udføre mange forskellige opgaver produktivt. Spearhead forhandles i mere end 30 lande og har et uovertruffent ry for førsteklasses kvalitet.

Spearhead har den helt rigtige maskine til effektiv skårlægning eller mulching af planter på store landområder - overalt, hvor der er brug for det.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.