Skip to main content

Dansk fjerdeplads i Los Angeles-World Cup

Nyhed   •   Feb 26, 2017 08:02 CET

Casper Pedersen kørte godt i Los Angeles, men missede lige akkurat podiet. Arkivfoto

Den kun 20-årige Casper Pedersen blev nummer fire i omnium ved lørdagens World Cup i Los Angeles.

Casper Pedersen endte kun to point fra andenpladsen, så det var et uhyre tæt omnium, som meget vel kunne være endt med en podieplads til den talentfulde dansker.

- Generelt er det bestemt en godkendt indsats af Casper. Vi havde gerne solgt den for en fjerdeplads inden løbet. Men vi var oppe, hvor det var sjovt og vi gik efter sejren, så vi er både glade og ærgerlige, siger assisterende landstræner Martin Lollesgaard fra Velo Sports Center i Los Angeles.

Polakken Szymon Sajnok vandt løbet med samlet 121 point. Campbell Stewart, New Zealand og Saghoon Park fra Sydkorea sluttede på anden- og tredjepladsen med samlet 115 point - to mere end Casper Pedersen.

- Sidste spurt kiksede desværre for os, konstaterer Martin Lollesgaard, der nu ser frem til World Cuppens sidste disciplin, hvor Casper Pedersen og Julius Johansen søndag kører parløb over 30 kilometer.

- Casper skal nok være frisk igen og jeg tror, at vi kommer til at gøre en god figur i parløb.

Parløbet bliver kørt tidligt mandag morgen dansk tid.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar