Nyhed -

Folsach overlegen europamester i Derny Pace

Danske Casper Folsach blev tirsdag i en meget velbesøgt Ballerup Super Arena europamester 2016 i Derny Pace.

Stemningen var høj blandt de ca. 2.600 tilskuere tirsdag aften, da europamesterskaberne i Derny pace blev afviklet i Ballerup Super Arena. En flot cykelaften, hvor blandt andre den danske landevejsverdensmester Amalie Dideriksen lagde vejen forbi og blev hyldet, sluttede af med Derny Pace europamesterfinalen over 40 kilometer.

EM-finalen blev en dansk magtdemonstration. Casper Folsach lagde imponerede fra start, og så sig aldrig tilbage. Meget tidligt i løbet begyndte Folsach at hente de øvrige konkurrenter med op til flere omgange. Kun tyske Achim Burkart kunne følge danskeren i en kort periode, men også han måtte slippe den stærke dansker.

Senere blev tyskeren passeret af hollandske Jesper Asselman og østrigske Andreas Graf, der fik henholdsvis sølv og bronze.

- Taktikken var at ligge hårdt fra land, og ryste de andre. Og det lykkedes jo helt perfekt. Det var fantastisk at vinde foran så mange tilskuere på hjemmebane, forklarede Folsach efterfølgende.

Resultat, EM Derny Pace 2016
1. Casper Folsach (Den)
2. Jesper Asselman (Ned) - 2 omgange
3. Andreas Graf (Aut) - 4 omgange
4. Achim Burkart (Ger) - 4 omgange
5. Denis Rugovac (Cze) - 4 omgange

Tidligere på aften demonstrede Marc Hester, at han fundet formen til 6-dagessæsonen ved først at vinde DBCs klassiske 10 kilometer Mesterskab, og siden vinde dagens parløb over 30 kilometer sammen med Casper Pedersen.

Emner

  • Cykling

Kategorier

  • banecykling
  • dcu

Relateret materiale