Nyhed -

Jonas Kristiansen sikker dansk mester i trial

Trial har for alvor bidt sig fast i Danmark. I weekenden var der DM i Viborg, som tidligere i august var værtsby for ungdoms-VM - og favoritten Jonas Kristiansen indfriede alle forventningerne.

Trial-rytterne skulle dyste i centrum af Viborg på en imponerende bane bestående af 50 ton kampesten, et stort læs træstammer og enorme bogstaver og tal formet til VIBORG 2017. Masser af publikum fuldendte de fantastiske rammer, og elite- og A-klassens høje og meget tekniske forhindringer gav et spektakulært DM. 

Banens første tredjedel kom alle fint igennem, men så ventede træstammerne, der skulle vise sig at være den absolut sværeste sektion - og her viste verdens nummer 12, Jonas Kristiansen, hvorfor har er en del af verdenseliten. Mens de øvrige ryttere kvitterede med 15 fejl, kørte Kristiansen sektionen uden fejl på alle tre omgange, og han fik kun et enkelt strafpoint for at komme ud over de to minutter - og dermed blev han en sikker dansk mester i 20” trial.

                                                        ---- Se alle resultaterne her ----

Jonas Kristiansen i fuldendte balance på toppen af træstammerne ved weekendens trial-DM i Viborg.
Foto: Jesper Lykke

Emner

  • Cykling