Nyhed -

Ny formand fundet og æresnål tildelt ved Distritk Jylland/Fyns årsmøde

I den forgangne weekend blev der i Distrikt Jylland/Fyn og Distrikt Sjælland afholdt årsmøder. I Jylland/Fyn blev Willy Frederiksen udnævnt som ny formand, mens Ole Iversen modtog distriktets Æresnål 2016.

På årsmødet i Distrikt Jylland/Fyn, der i weekenden blev afholdt i Ikast, blev Willy Frederiksen valgt som ny formand. Den nu afgåede formand Jakob Knudsen ønskede ikke genvalg.

Jakob Knudsen der venter familieforøgelse, er fortsat DCU-bestyrelsesmedlem, såvel som han er UCI kommissær på landevejen.

Jakob Knudsen har bidraget med en masse nye tanker til distriktet. Han har blandt andet været meget fokuseret på at DCU-motion skulle implementeres i distriktet, ligesom han også har arbejdet for at få alle discipliner ind under distriktets faner.

Referat fra Distriktets Årsmøde findes via ”Om DCU”, ”Distrikt Jylland/Fyn”, "Referater" i den kommende uge.
Få overblik over den ny-sammensatte bestyrelse og repræsentantskab Jylland/Fyn her.

Æresnål til Ole Iversen
På Årsmødet blev en meget overrasket Ole Iversen (Thy Cykel Ring), overrakt Distrikt Jylland/Fyns Åresnål.

Æresnålen har været uddelt siden 1951. Dengang var det en Jysk æresnål. I 1993 blev praksis ændret til at Æresnålen Jysk/Fynsk. Æresnålen uddeles til en leder inden for cykelsporten, som har gjort et godt og udbytterigt arbejde for distriktets cykelsport.

I talen til Ole, blev der fortalt om thyboens store arbejde for dansk cykling. Ole har været en del af distriktsbestyrelsen og har deltaget aktivt i arbejdet med DCU´s strukturarbejde. Han er ligeledes en vellidt speaker, der får cykelløbene til at blive rigtig spændende, især når man står på stregen og lytter. Ole har sammen med sin familie været i cykelsporten i mange år. Han deler især lysten til at lave livestreaming til cykelløb med sin søn Nick.

Han er en af de få personer der kan sidde baglæns på en motorcykel og samtidig filme et cykelløb. Han er en aktiv person i Xtreme September Cuppen, hvor han gør et stor indsats mht. presse og billeder. Han er pt. en del af konkurrenceudvalget i Distrikt Jylland/Fyn.

Ole elsker det politiske arbejde i distriktet og er en mand distriktet sætter stor pris på.

Kurt Markussen udtrådte af bestyrelsen
Efter et menneskelivs tro tjeneste for distriktet og dansk cykelsport, udtrådte Kurt Markussen af distriktets bestyrelse ved årsmødet i Ikast. Bedrifterne har været mange fra den 71-årige Herning-mand, der i perioden 1976-1990 var formand for Herning Cykleklub. 

I 1999 blev Markussen udnævnt som Æresmedlem i Danmarks Cykle Union.

Emner

  • Cykling

Kategorier

  • distrikt jylland/fyn
  • dcu

Regions

  • Midtjylland