Nyhed -

Plan A lykkedes: Amalie Dideriksen er verdensmester

Bare 20-årige Amalie Dideriksen er ny verdensmester hos kvindeeliten. Den tidligere dobbelte juniorverdensmester kørte en uforglemmelig spurt i Doha, efter en dansk holdindsats der gjorde sejren mulig.

Dideriksen vandt VM-løbets spurt foran Kirsten Wild fra Holland og Lotta Lepisto fra Finland der tog bronze. 

VM-triumfen kom i hus efter en dansk holdindsats, som dagen igennem var loyal og uundværlig for Dideriksen. Med 50 kilometer tilbage af løbet styrtede Dideriksen, men Julie Leth og Cecilie Uttrup Ludwig insisterede, og fik den senere verdensmester tilbage til hovedfeltet. 

Før løbet udtalte landstræner Catherine Marsal, at det danske hold kun havde en Plan A: Amalie. Den gennemførte holdet, og dermed har Danmark nu vundet to VM-guldmedaljer og en VM-sølvmedalje ved VM i Doha.

Se eller gense løbet herunder.

Emner

  • Cykling

Kategorier

  • dcu
  • landevejscykling

Relateret materiale