Nyhed -

XTREME Cross Cup: Ny løbsserie for herre-masterklasser i cyklecross

Der er grøde i cyklecross-disciplinen i disse år med generel tilgang i alle klasser. Men særligt masterklasserne oplever et boom i deltagerantallet, og der er ofte flere 40+ deltagere end 19-39 blandt herrerne. Med PostNord Cross Cup, der fra denne sæson også omfatter alle dameklasser fra U19P til D50, er det derfor naturligt, at der har været efterspurgt en cupserie for netop herre-masterklasserne.

DCU Cyklecross-udvalg er derfor glade for at kunne præsentere cykeltøjproducenten XTREME som sponsor og samarbejdspartner for XTREME Cross Cup.

XTREME Cross Cup afvikles for klasserne H40, H50, H60 & H70 i fire afdelinger inklusiv finaleafdeling:
1. afdeling 06. november 2016 Hobro CK
2. afdeling 26. november 2016 Fredericia CC
3. afdeling 18. december 2016 Hellerup CK / Sydkystens CC
4. afdeling 15. januar 2017 Kalundborg CC

Udover specialdesignede førertrøjer vil XTREME levere præmier til cuppen for en samlet værdi på over 10.000 kroner. Blandt andet vil de hurtigste ryttere i de fire klasser skulle kæmpe om jakker og jerseys fra XTREME’s X-Rain-serie, der med avancerede vandtætte og åndbare membraner er særdeles velegnede til cyklecross-vejr. Desuden vil der blive udlovet et gavekort på 1.000 kroner til køb på xtreme.dk som lodtrækningspræmie i forbindelse med finaleafdelingen.

Da XTREME er trådt til som redningsmand for cuppen med kort varsel, er det ikke muligt at få førertrøjerne klar til de første afdeling, men XTREME arbejder på højtryk med at kunne levere førertrøjer klar til anden afdeling i Fredericia.

XTREME har gennem en årrække støttet dansk cykelsport, og er samarbejdspartner med blandt andre Riwal Platform Cycling Team, Postnord og adskillige motions- og licensklubber. XTREME støtter også  Team Rynkeby, Cykelnerven, Tour de Taxa samt andre velgørenhedsprojekter i Danmark. Men XTREME er meget mere end bare cykeltøj. Også cykelhjelme, -sko og -briller tilbydes fra XTREME via hjemmesiden xtreme.dk.

Find reglerne for XTREME Cross Cup under denne artikel. 

For mere info om XTREME Cross Cup 
Anders Bro Bystrup – kontaktperson for DCU Cyklecross-udvalg andersbystrup@gmail.com
27538025

Emner

  • Cykling

Kategorier

  • cyklecross
  • dcu

Relateret materiale