Pressemeddelelse -

Danmarks Cykle Union får ny chef

Jens-Erik Majlund tiltræder den 1. april i en nyoprettet stilling som administrations- og elitechef for Danmarks Cykle Union. Jens-Erik Majlund er uddannet som Cand. Scient. Pol og kommer fra en stilling som generalsekretær i Dansk Ride Forbund.

Formand for Danmarks Cykle Union (DCU) Henrik Jess Jensen glæder sig over, at det lykkedes at finde en så kompetent chef til DCU:

”Med Jens-Erik Majlund er jeg sikker på, at vi i DCU har fundet den rette mand til at stå i spidsen for administrationen og elitearbejdet til gavn for den succesfulde danske cykelsport. Jens-Erik Majlund har stor erfaring fra idrætsverdenen og er vant til at finde gode løsninger i politisk ledede organisationer fyldt med top engagerede frivillige. ”

Med stillingen følger det sportslige ansvar for talent- og elitearbejdet i DCU.

Jens-Erik Majlund ser frem til de nye udfordringer som en del af den danske cykelverden:

”Jeg været meget glad for mine mere end 10 år i Dansk Ride Forbund, men mente også at tiden var til at prøve kræfter med nye udfordringer, og netop den helt særlige kombination af bredde-, talent- og elitearbejde som der er i Danmarks Cykle Union glæder jeg mig til at arbejde med.”

Emner

  • Cykling

Danmarks Cykle Union (DCU) er en interesseorganisation for aktive cykelryttere, og alle der klæder om og bruger cyklen som konkurrence-, trænings- og motionsredskab. DCU består af mere end 300 klubber og med samlet set over 30.000 medlemmer, fordelt over hele landet. 

DCUs formål er at aktivere flest mulige personer på alle niveauer og sikre den enkeltes udviklingsmuligheder indenfor cyklesportens rammer.

Danmarks Cykle Union er medlem af Danmarks Idrætsforbund og er Team Danmark Verdensklasseforbund, fordi vi vinder medaljer til Danmark.