Dansk Fjernvarme: Stor gevinst ved at reducere elafgift på varme

Ifølge Det Miljøøkonomiske Råds seneste rapport er der effektiviseringsgevinster på 1,8 milliarder kroner ved at omlægge elafgiften så alle typer forbrug - herunder varme - betaler samme afgift. Dansk Fjernvarme anbefaler en omlægning af afgifterne, der samtidig vil styrke sammenhængskraften i energisystemet.

Dansk Fjernvarme er meget enig i Rådets anbefaling om at sænke elafgiften til opvarmningsformål. Afgiftssatsen på el til opvarmning er væsentlig højere end energiafgifterne på øvrige brændsler til opvarmning.

- Konklusionerne i Det Miljøøkonomiske Råds rapport illustrerer på saglig vis den samfundsøkonomiske gevinst, der ligger i at reducere afgiftstrykket for at give bedre incitament til at bruge ressourcerne der, hvor de gør mest gavn. Rådets analyse viser, at det gør vi blandt andet ved at reducere elafgiften på varmen. På den måde skabes der bedre økonomi for fjernvarmeselskaber til at investere i store eldrevne varmepumper, der vil kunne udnytte den megen el fra vindmøller, når efterspørgslen på el ikke matcher udbuddet, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme og repræsentant for forsyningssektoren i Det Miljøøkonomiske Råd.

Den samfundsøkonomiske gevinst på 1,8 milliarder kroner opstår ved, at afgiften på elektricitet omlægges, så alle betaler samme afgift, uden at det samlede elforbrug ændres. Rådets modelberegninger viser, at omlægningen fører til færre forvridninger i økonomien.

Høj elafgift er ikke hensigtsmæssig
Rådets rapport fremfører flere betragtninger om omstillingen fra fossile brændsler til mere bæredygtige elektricitetsbaserede alternativer. Rådet konkluderer, at den høje afgift på el ikke er hensigtsmæssig i forhold til reduktion af CO2-udledning i EU eller til fremme af den grønne omstilling indenfor kvotesektoren. Den relativt høje elafgift giver heller ikke incitament til at fremme energibesparelser omkostningseffektivt. Til gengæld vil en lavere elafgift bidrage til at flytte energiforbrug fra den ikke-kvotebelagte sektor, såsom landbrug og transportsektoren og over i den kvotebelagte sektor.

- Det vil være vores klare anbefaling, at regeringen med Det Miljøøkonomiske Råds analyser i hånden ser på, hvordan vi bedst sikrer sammenhæng i energisystemet. Det gør man blandt andet ved at sænke afgifterne på el til opvarmning, så vi kan udnytte el fra vindmøllerne i varmesystemet, der derved kan fungere som batteri i de perioder, hvor vinden blæser, siger Kim Mortensen.

Klimarådet kom med samme anbefaling
Klimarådet anbefalede i deres rapport ”Afgifter der forandrer” fra juni 2016, at eldrevne varmepumper på fjernvarmeværker vil fremme den grønne omstilling. Konkret foreslog Klimarådet, at afgiften på el til varmepumper sættes ned med 29 øre/kWh. Rådet tilføjede endvidere, at såfremt PSO-tariffen blev afskaffet, er der i stedet tale om en nedsættelse af elvarmeafgiften på 12 øre/kWh.

Klimarådet konkluderede, at eldrevne varmepumper er samfundsøkonomisk billigere end biomasse, der er afgiftsfritaget, og Klimarådet fandt, at en nedsættelse af afgiften på el til varme kunne give en samfundsøkonomisk gevinst på næsten 1 mia. kr. årligt.

Fakta:

En analyse fra Tænketanken Grøn Energi viser, at den marginale varmepris for eksempelvis en biomassekedel og en elvarmepumpe i 2022 (uden PSO mm.) vil sidestilles ved en elafgift på ca. 40 kr./MWh-varme eller 140 kr./MW-el. Varmepumperne kan også gøres konkurrencedygtige på anden vis. Fx vha. reduktion af nettariffer eller investeringstilskud til varmepumpen.

En ændring af nettariffer vil også komme spidslastproduktion i form af de 400 MW elpatroner i fjernvarmen til gode. Hvis tarifsystemet blev mere fleksibelt og afspejlede den faktiske omkostning ved transport af el på de tidspunkter el forbruges, ville elpatronerne kunne producere meget mere varme, end det er tilfældet i dag. Og det vil kunne give både en fleksibilitet i elnettet og billigere varme for varmeforbrugeren.