Skip to main content

Kold luft vinder frem i fjernvarmen

Pressemeddelelse   •   Jun 14, 2017 06:36 CEST

Hvert tiende selskab forventer enten at etablere eller udvide med kollektiv fjernkøling indenfor de kommende fem år, viser ny rundspørge foretaget af Dansk Fjernvarme.

Fjernkøling er et område i vækst i Danmark. Lige nu er der kun en håndfuld af Dansk Fjernvarmes medlemmer, der tilbyder fjernkøling. Men inden for de kommende år vil fjernkøling være langt mere udbredt end i dag.

Det viser en rundspørge om fremtidige investeringer i fjernvarmen, som Dansk Fjernvarme har foretaget blandt sine cirka 400 medlemmer. Her svarer hvert tiende selskab, at de enten forventer at etablere eller udvide med fjernkøling i løbet af de kommende fem år.

- Det er en ganske pæn interesse for en teknologi, der stadig er meget ny her i Danmark, og som i dag primært henvender sig til erhvervskunder. I dag er teknologien så udviklet, at en række selskaber går med konkrete planer for at investere i fjernkøling, udtaler vicedirektør i Dansk Fjernvarme Kim Behnke til Forsyning & Energi.

Stort potentiale for kulde
Det samlede danske kølebehov anslås at være omkring 9.500 GWh køleenergi og 6,8 GW kølekapacitet. Det viste analysen Køleplan Danmark, der blev udarbejdet af Rambøll og Aalborg Universitet for fra Dansk Fjernvarme. Analysen blev præsenteret i sommeren 2016.

Ifølge analysen vil det være økonomisk fordelagtigt at udbrede fjernkøling til knap halvdelen af behovet, nemlig 4.200 GWh køleenergi og 2.4 GW kølekapacitet. Hvilket vil føre til samfundsbesparelser på cirka 10 milliarder kroner. Og det er så det, der så småt er ved at ske nu.

- Men hvis vi skal indfri det store og lovende potentiale for fjernkøling i Danmark, så kræver det at kommunerne og fjernvarmeselskaberne får hjemmel i lovgivningen til at planlægge og udbygge med fjernkøling, siger vicedirektør i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke.

Mens det i Danmark i dag blot er 4 pct. af kølebehovet, der dækkes med fjernkøling, har Sverige henover de seneste 20 år udbygget på området, så mere end 40 pct. af behovet i dag kommer fra netop fjernkøling.

Ud af Dansk Fjernvarmes knap 400 medlemmer har 180 deltaget i rundspørgen. I den netop udkomne udgave af magasinet Fjernvarmen vises de øvrige resultater fra rundspørgen, der handler om fjernvarmeselskabernes fremtidige investeringer.


Fakta:
Enormt behov for køling i verden
Fødevareindustrien, sundhedsvæsnet og datacentre er bare tre eksempler på områder, hvor køling er en afgørende faktor, og hele syv procent af det globale CO2-udslip skyldes køling.

Forskellige studier peger på, at det europæiske kølebehov vil stige med næsten 60 procent frem mod 2030.

Det er tidligere blevet vurderet, at der inden for fjernkøling er et eksportpotentiale frem mod 2025 for mere end 10,5 milliarder kroner udstyr.

Høje Taastrup Fjernvarme er et af de selskaber, der allerede leverer køling – til engros-markedspladsen Copenhagen Markets.

Rambøll har beregnet, at der er et fjernkølingspotentiale på 56 MW alene i Høje Taastrup. Men lige nu er behovet hos de aktuelle kunder kun på 8-9 MW. 

Dansk Fjernvarme er fjernvarmens brancheorganisation og dækker 99 procent af fjernvarmeproduktionen i Danmark. Varmen produceres af i alt ca. 400 fjernvarmeselskaber, hvoraf 40 er kommunale forsyninger, der samlet tegner sig for 50 procent af fjernvarmeleverancen. Den anden halvdel af fjernvarmen produceres af omkring 350 andelsselskaber. 51 procent fjernvarmen produceres af vedvarende energi.

I alt får 1,7 millioner husstande eller 3,6 millioner danskere deres varme fra fjernvarme.

Fjernvarmeindustrien eksporterede i 2016 for 6,6 milliarder kroner og forventer, at eksporten vil stige til cirka 10,7 milliarder kroner i 2025.