Nyhed -

Unge opråb fra Estland, Letland og Danmark på Folkemødet 2018

Unges demokratiperformance på Folkemødet

Dansk Kulturinstitut i Estland, Letland og Litauen og C:NTACT er på Folkemødet med debatforestillingen “Unge opråb fra Estland, Letland og Danmark”:

Monika fra Letland er frustreret over den egoisme og uansvarlighed, som demokratiets frie valg kan medføre. Sercan fra Danmark kæmper med forskellige forventninger fra skole, familie og religiøse miljøer. Emili fra Estland har hele sin barndom kæmpet med at blive hørt.

I denne forestilling får vi 9 forskellige syn på demokrati og deltagelse – og konsekvenserne af at mangle det.

FOLKEMØDET 2018

Forestillingen er baseret på en uges erfaringer fra en bootcamp i Letland 2017, hvor en gruppe unge fra de tre lande diskuterede deres personlige forhold til demokrati og optrådte på folkemøderne i Estland (på Opinion Festival i Paide/11.-12. august 2017) og Letland (Conversation Festival LAMPA). I år har gruppen taget turen til Bornholm, hvor den opføres som en del af 100-års fejringen af de tre baltiske stater og markerer samarbejder og demokratisk udvikling i både Danmark og Baltikum.

Forestillingen kan opleves torsdag d 14. juni, kl. 16 på Folkemødehuset/Demokratiscenen og søndag d. 17. juni, kl. 9.30 i Nordens Telt på Folkemødet 2018.

C:NTACT teatret under Edison/Betty Nansen er en platform for brugerdrevet formidling og iscenesættelse af personlige historier.

Det at bruge dokumentarteater som kreativ metode giver unge en måde at behandle et for nogle svært og abstrakt emne, som demokrati jo kan være.

Efter forestillingen indgår publikum i en debat med de medvirkende om deres historier og de aktuelle tematikker, som forestillingerne italesætter.

OBS: Eventet foregår på engelsk

Værter: Senior Adviser Mads Randbøll Wolff, projektmedarbejder Caroline Bilde og institutleder Simon Drewsen Holmberg.

Moderator: Sceneinstruktør Emil Rostrup


Vil du vide mere om demokratiperformancen, kan du kontakte Dansk Kulturinstitut i Estland, Letland og Litauens projektmedarbejder Caroline Bilde: caroline@dki.lv

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • baltikum
  • folkemødet
  • unge
  • demokrati