Pressemeddelelse -

DKI sætter fokus på diversitet med partnerskab i POW Festivalen

Med samarbejdet i POW – Power of Women Festival ønsker DKI at styrke diversiteten i både kunst, kultur og samfund.

På alle linjer er det vigtigt, at forskellige stemmer er repræsenteret og synlige i den offentlige debat og i stærke fortællinger, vi omgives af, både samfundsmæssige eller kunstneriske.

Diversiteten er værdifuld for os alle, da den afspejler den sammensætning, vi som mennesker har i samfundet. At skabe lige udfoldelsesmuligheder er også FN’s Verdensmål 5 og 16, der skal styrke kvinders sikre inkluderende og repræsentative beslutningsprocesser, som DKI støtter op om.

Fokusområder i DKI’s internationale projekter er bl.a. køn, rettigheder og ytringsfrihed, og vi ser frem til at styrke dette fokus med indgåelsen i POW Festivalen og tilføre den en international vinkel. I år gennem et samarbejde om to filmvisninger, den oscarnominerede ungdomsfilm Mustang (2105) af den tyrkisk-franske filminstruktør Deniz Gamze Ergüyen, og den indiske spillefilm Lipstick under my Burkha (2016) af producer og instruktør Alankrita Shrivastava.

POW-festivalens grundlægger Füsun Eriksen blev i 2017 en del af DKI som seniorrådgiver for forretningsudvikling, men partnerskabet i POW festivalen er først indgået i år.

DKI og POW præsenterer:

Mustang (2015)

Instr. Deniz Gamze Erqüyen

Fredag d. 2. november kl. 10-12.30

Støberiet, Blågårds Plads 5, 2200 København N

Mustang filmvisning

Lipstick under my Burkha (2016)

Inst. Alankrita Shrivastava

Søndag d. 4. november, kl. 18-21

Literaturhaus, Møllegade 7, Kbh. N.

Filmvisning Lipstick Under My Burkha

Begge filmvisninger er gratis, men du skal tilmelde sig på e-mail:program@cphpow.dk, da der er begrænsede pladser.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • internationalt
  • lighed
  • verdensmål
  • diversitet
  • kvinder

Dansk Kulturinstitut skaber dialog og gensidig inspiration mellem Danmark og udlandet inden for et meget bredt kulturelt virkefelt.

Vi har et stort dansk og internationalt netværk, som vi samarbejder med om at skabe kulturprojekter. Vi udvikler begivenheder og kultur- og samfundsrelevante projekter, der skubber til vante tankesæt og skaber forandring.

DKI's institutter i udlandet er de helt centrale omdrejningspunkter for den skabelse af varige kulturelle relationer, der bidrager til, at dansk kultur synliggøres, og til den gensidige læreproces, som både kan udfordre og inspirere kulturlivet såvel ude og hjemme. Pt. har vi egne kontorer i Danmark, Belgien, Brasilien, Kina, Letland, Polen og Rusland. Indien er på vej.