Nyhed -

Danske Spil spår Mikkel Hansen succes ved EM i håndbold

Danmark starter jagten på EM-guld i håndbold i morgen, lørdag, og det er med verdensstjernen Mikkel Hansen i spidsen. Hansen er bare én af mange superstjerner ved EM, men det bliver danskeren, der kommer til at dominere i turneringen.

Det mener Danske Spil, som har Mikkel Hansen som favorit til både topscorer- og MVP-titlen.

- Vi tror, at Mikkel Hansen finder topniveauet. Gør han det, er det selvfølgelig rigtig gode nyheder for Danmark som hold, men det kommer også til at betyde, at han sætter alle de andre stjerner i kampen om at blive topscorer og MVP, siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil.

Mikkel Hansen er favorit til at blive topscorer til odds 3,50, og oddset på ham som MVP er 3,25. 

Og hvis Danmarks største håndboldstjerne fører sit hold til EM-titlen og samtidig bliver topscorer ved turneringen, udløser det en pæn gevinst. Danske Spil giver nemlig odds 7,00 på, at Mikkel Hansen bliver EM-topscorer, og at Danmark vinder EM.

- Vi har Danmark som favorit til at vinde turneringen, og det har selvfølgelig også indflydelse på oddsene på Mikkel Hansen. Jo længere Danmark kommer, jo flere kampe har han også til at score og imponere i.

- Men det er jo i høj grad op til Mikkel Hansen, om Danmark kommer langt. Han skal spille godt, for at Danmark overhovedet kommer i finalen, og det er der altså gode chancer for. Lige nu er formen god – han spiller godt i PSG, hvor han er en stjernespiller på det bedste hold i den måske bedste håndboldliga i verden. Og så er det heller ikke uden grund, at han lige er blevet kåret som verdens bedste spiller. Han vil være med i kampen om de to titler til allersidst.

Mikkel Hansens CV er pakket med trofæer og individuel hæder. Udover mesterskaber med forskellige klubhold og slutrundemedaljer med Danmark, så har han tre MVP-slutrundetitler med landsholdet i ryggen, mens han også to gange tidligere er blevet slutrunde-topscorer for Danmark. Senest ved VM i 2019.

Tjek flere odds på Danmark og Mikkel Hansen

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv