Skip to main content

Fem nye Lotto-millionærer blev fundet i weekenden!

Nyhed   •   Maj 30, 2016 13:18 CEST

Ved lørdagens Lotto-trækning blev der fundet ikke bare én, men hele fem nye Lotto-millionærer fra henholdsvis Vejle, Gjerlev, Kibæk, Nakskov og Farum.

Det sker ofte, at der bliver fundet en millionær, når Lotto-præmierne udtrækkes, men det hører til sjældenhederne, at hele fire vinder den store gevinst på én gang. Således var der fire forskellige vindere fra henholdsvis Vejle, Gjerlev, Kibæk og Nakskov, der delte lørdagens Lotto-gevinst på 6 millioner kroner. Det vil sige, at hver og en af dem får 1,5 millioner.

Samtidig blev der på ekstratrækningen vundet 1 millioner kroner på et plus-abonnement af en heldig vinder fra Farum.


Sjældent det sker

Fire Lotto-vindere er noget, der efterhånden sker forholdsvis sjældent. Denne gang er faktisk kun den tredje gang inden for de sidste fem år, at det er sket, at der har været fire vindere af en førstepræmie i Lotto.

Det højeste antal lotto-vindere på en gevinst er 21. Det skete i uge 27 i 1992, hvor hver og en fik 516.838 kroner.

De fire Lotto-vindere har ikke meldt sig endnu.

For yderligere info, kontakt da Pressechef Marie Grabow Westergaard på 30851734.