Nyhed -

Ingen vinder af EuroJackpot-puljen på 570 mio. kr. – andenpræmien vokser sig endnu større

I går blev tallene til EuroJackpot trukket, og her kunne en heldig person løbe afsted med 570 mio. kr. i 1. præmiegevinst. Mindre kunne dog også gøre det, for med en andenpræmiepulje på 25 mio. kr., var der gode muligheder for at få sine drømme opfyldt.

Sådan skulle det imidlertid ikke gå, for der var ingen, der havde de 5 rigtige + de 2 stjernetal. Dog var der to vindere af andenpræmien i hhv. Bayern og Finland.

Da der ingen vindere var af EuroJackpot-Puljen, og den havde ramt sin maksimum, så vokser andenpræmiepuljen til 126 mio. kr. i næste uge.

Fredag aften var kun anden gang i historien, at EuroJackpot-puljen havde ramt sit maksimum.

Om Eurojackpot

Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012. Både spillerne i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark spiller ind til de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske Lotto-spillere til multimillionærer. 1. præmiepuljen er hver uge på minimum 63 millioner kroner. En række koster 15 kroner og kan købes hos en af Danske Spils forhandlere, på danskespil.dk eller via mobil på mobil.lotto.dk.

De største gevinster i Eurojackpot

1. Tjekkiet (uge 20, 2015), 570 mio. kr.
2. Hessen, Tyskland (uge 30, 2016), 535 mio. kr.
3. Nordrhein Westfalen, Tyskland (uge 12, 2016) 486 mio. kr.
4. Finland (uge 37, 2014), 387 mio. kr.
5. Hessen, Tyskland (uge 49, 2014), 371 mio. kr.
6. Finland (uge 14, 2014), 363 mio. kr.
7. Danmark (uge 8, 2015), 315 mio. kr.
8. Nordrhein Westfalen, Tyskland (uge 53, 2016) 315 mio. kr.

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv