Nyhed -

Mand i 20’erne fra Kolding har vundet 100.000 kroner på Mini Quick: ”Det er første gang, jeg prøver spillet.”

Det er ikke hver dag, man vinder 100.000 kroner, men for en heldig spiller, var det tilfældet. En mand i 20’erne fra Kolding har nemlig vundet 100.000 kroner på onlineskrabespillet Mini Quick, og det var lidt af et tilfælde, at han spillede Mini Quick.

”Jeg havde 10 kroner tilbage på min konto, og jeg havde lige spillet en Lotto, men så tænkte jeg, at jeg kunne da lige prøve det her spil. Det er første gang, jeg prøver Mini Quick,” fortæller den heldige vinder.

Han opdager, han har vundet, da han ser en pop-up på sin skærm.

”Jeg blev godt nok overrasket, da pop-uppen fortæller mig, at jeg har vundet 100.000 kroner. Man tænker jo ikke over, at det er et beløb, som jeg kan vinde,” fortæller vinderen.

Han fortalte sin kone, at han havde vundet, men det troede hun ikke på.

”Hun tror ikke på, at jeg har vundet, og da jeg viser hende, at den er god nok, så tror hun stadig ikke på mig. Jeg måtte bevise for hende, at det var danskespil.dk, jeg var på, og ikke en af de der sider, hvor man er besøgende nr. 100.000,” griner vinderen.

Da konen bliver overbevist, kan de begynde at planlægge, hvad gevinsten skal bruges på.

”Vi har talt om, at vi skal på en rejse til sommer, og så skal vi nok forsøde livet lidt, men mere har vi ikke besluttet endnu,” fortæller koldingenseren.

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv