Nyhed -

Nordsjællænder vinder 2,2 mio. kr. i Keno: ” Det er første gang i mit liv, jeg har været så glad for at træde ind i bank.”

Keno er spillet med Danmarks største millionchance, og i sidste uge vandt en heldig mand i 60’erne fra Gribskov Kommune 2,2 millioner kroner på netop Keno. Selvom gevinsten faldt på et tørt sted, så var vinderen mildest talt chokeret, da han fandt ud af sin store gevinst.

”Jeg var fuldstændig målløs, da jeg fandt ud af, at jeg havde vundet lidt over 2 mio. kr. Jeg tjekkede først tallene på tekst tv, og langsomt gik det op for mig, at alle mine tal stemte overens med dem på fjernsynet. Så blev jeg nødt til at ringe til Danske Spils kundeservice for at få bekræftet at alle tallene var rigtige,” siger den glade vinder, inden han tilføjer:

”Det gik først for alvor op for mig, at jeg havde vundet, da jeg gik ned i banken for at få mit forskud. Det er første gang i mit liv, jeg har været så glad for at træde ind i bank. På dette bankbesøg vidste jeg, at der ville komme noget positivt ud af det,” fortæller den heldige Nordsjællænder.

Og gevinsten giver da også den nyslåede millionær flere muligheder, og han har da allerede planlagt en ferie, som noget af gevinsten skal bruges på.

”Efter Pinsen skal jeg på ferie med min genbo til Tyskland og Frankrig. Og den ferie bliver da lidt mere privilegeret efter gevinsten. Derudover skal min datter helt bestemt også nyde godt af gevinsten. Resten af pengene ved jeg endnu ikke, hvad der skal ske med,” fortæller vinderen.

Selvom vinderen ikke er fast besluttet på, hvad pengene skal bruges på. Så er han ikke i tvivl om hans fremtid, som Keno spiller.

”Jamen jeg har spillet Keno i mange år, og det skal jeg fortsætte med. Jeg spiller som regel på mine lykketal, men skifter lidt rundt imellem tallene i ny og næ. Men jeg har faktisk lige spillet samme kupon, som den jeg vandt på. Så må vi se, om tallene kan bringe mig held igen,” slutter den glade vinder med et smil.

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv