Skip to main content

Oddssættere: Dr. Rolf & Kanylerne er i størst fare i første X Factor liveshow

Nyhed   •   Mar 01, 2019 08:15 CET

Bandet med årets ældste deltagere spås ikke store overlevelseschancer i årets X Factor.

Fredag aften starter årets liveshows i X Factor, men allerede inden det første show er løbet over skærmen, har Danske Spils oddssættere et bud klar på, hvem der klarer den, og hvem der ikke kommer til at stå på scenen ret længe.

-Vi har et meget alsidigt felt i årets X Factor, og derfor er der også nogle, der stikker lidt ud allerede nu. Både i toppen og i bunden. Vi vurderer, at Dr. Rolf & Kanylerne bliver de første til at blive stemt ud, så det giver vi odds 2,25 på. De har endnu ikke vist en side, der kan appellere til det brede publikum, og publikumsstemmerne betyder meget nu, siger Peter Emmike Rasmussen, oddsansvarlig i Danske Spil.

Umiddelbart efter Dr. Rolf & Kanylerne har oddssætterne Patrick Smith som anden favorit til at bliver stemt ud.

-Vi giver odds 5,00 på Patrick Smith. Han er meget ligefrem og det har dommer Ankerstjerne allerede talt med ham om, hvordan det kan blive opfattet at seerne, og at det kan ende med at koste ham på den lange bane, siger Peter Emmike Rasmussen.

I den anden ende af feltet har oddssætterne også allerede en favorit til at vinde det hele.

-Lige nu tror vi på at Benjamin Rosenbohm kan vinde det hele. Han har stemmen og personligheden. Han virker til at være en ydmyg fyr, dedikeret og engageret. Han har meget af det, der skal til for at vinde, og i min subjektive vurdering minder hans personlighed lidt om Martin, der jo som bekendt vandt det første X Factor show, siger Peter Emmike Rasmussen.

Lige nu får man pengene 3,50 gang igen hvis Benjamin Rosenbohm vinder.

Det første liveshow løber over skærmen kl. 20 på TV2 fredag aften.