Nyhed -

Skrabede sig til 10 juletræer og 1 million kroner

Årets 2. milliongevinst på Quick skrabe julekalender går til Hobro

D. 22 december gik den ikke længere. Der manglede kun 1 juletræ på familiens Quick skrabe julekalender for at vinde den store gevinst og spændingen var for stor. Familiens ene datter fik derfor lov til at skrabe.

-Vi sad og hyggede med kaffen, da hun pludselig udbryder ”det er et træ”, og så blev der ellers talt træer igen og igen og igen, fortæller den glade vinder.

Vinderen er en kvinde på 51 år fra Hobro. Hun fortæller, at hun hvert år siden skrabekalenderen første gang kom på gaden i 1994 har købt to kalendere.

-Jeg har før vundet mindre gevinster, og jeg har da rigtig mange gange haft 9 juletræer, så jeg regnede da bestemt ikke med også at få det 10. i år. Jeg var helt – wow – jeg kan stadig ikke forstå det, siger skrabevinderen.

Selvom juledagene kan være hektiske, har der også været tid til at tænke på, hvordan gevinsten skal bruges, men det er endnu ikke besluttet om gevinsten skal gå til drømme eller mere praktiske ting.

-Vi har brugt rigtig meget tid på at tænke over, hvordan gevinsten skal bruges. Det eneste, der er sikkert indtil videre, er udbetaling af et lån, forkælelse til børnene og en familieferie. Så må vi se, hvad vi ellers kommer på.

Selvom julen er slut, og vi nærmer os nytår, er det stadig muligt at få fingrene i en af årets skrabe julekalendere. Der er 5 gevinster á 1 million kroner, men blot 2 vindere har meldt sig. Så selvom det ikke er usædvanligt, at flere først melder sig i starten af det nye år, så er der stadig chance for at en af milliongevinsterne ikke er solgt endnu.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil a/s
  • millionær
  • vinder
  • quick
  • danske spil
  • julekalender
  • skrabekalender
  • skrabe julekalender

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv