Pressemeddelelse -

10 Lotto-millioner til Frederikshavn

Kun en enkelt spiller ramte lørdagens syv Lotto-tal og vinder dermed 10 millioner kroner.

Den heldige nordjyde har vundet på en LynLotto købt hos Føtex, Rådhus Alle 83, 9900 Frederikshavn. Med følgepræmier lyder den samlede gevinst på 10.000.179 kroner

Det er årets anden milliongevinst i Frederikshavn. I marts vandt en spiller fra byen 7,3 millioner kroner i Onsdags Lotto.

Den nybagte Lotto-millionær vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil - et tilbud alle vindere af mindst 1,5 millioner kroner får.

46 millioner i Onsdags Lotto

Jokeren kunne spillerne ikke fange lørdag aften, men den er løs igen allerede på onsdag med 6 millioner kroner i sækken. Her er Onsdags Lotto klar med i alt 46 millioner kroner: 7. millioner i 1. præmiepuljen og 39 millioner i SuperPuljen.

Læs mere om Lotto og Onsdags Lotto her.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • lotto vinder
  • lotto millionær
  • frederikshavn
  • onsdags lotto
  • superpulje
  • millioner

4,3 millioner kroner til gode formål – hver dag!

Det hele startede i maj 1949, hvor den første Tipskupon blev afviklet. Siden er der kommet mange nye spil til, blandt andet Lotto, Oddset, Quick, Dantoto og Bingo. Og i 2006 skiftede vi navn til Danske Spil. Men det grundlæggende formål er stadig det samme: Hele vores overskud – også kaldet tipsmidlerne - går tilbage til samfundet.

Sidste år blev det til 1,6 milliarder kroner - svarende til 4,3 millioner kroner om dagen. Pengene støtter blandt andre idrætsudøvere, spejdere, frivillige foreningsledere, musikere, friluftsentusiaster, skoleelever og ufattelig mange andre.

I 2010 udbetalte vi præmier for mere end 6 milliarder kroner og gjorde 120 danskere til millionærer. I alt er mere end 2.500 danskere blevet Lotto-millionærer siden 1989. Den største gevinst i Danmarkshistorien lyder på 38,5 millioner kroner vundet i København i marts 2008.

Vores spil kan købes hos en af landets 3.700 forhandlere eller på danskespil.dk.

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale