Skip to main content

10 Lotto-millioner til Grønland

Pressemeddelelse   •   Sep 12, 2011 09:37 CEST

Grønland fik i lørdags sin tredje Lotto-millionær i år, da alle 10 millioner i 1. præmiepuljen strøg den vej. En spiller i Nanortalik kan glæde sig.

Lottos syv vindertal faldt i lørdags sådan ud, at hele 1. præmiepuljen satte kursen mod Grønland. Her venter nemlig en vinder, der som den eneste spiller har alle vindertallene på samme række på sin kupon. Det heldige asen har spillet en LynLotto købt hos Brugsen Nanortalik, Lundip Aqqutaa B 376, Postbox 167, 3922 Nanortalik.

Det er den tredje milliongevinst i Lotto, der ryger til Grønland i år. De to tidligere gange har kursen været sat mod Nuuk; i uge 9 vandt en spiller 6,1 million kroner, mens en spiller i uge 22 vandt 10 millioner kroner.
Der er i alt vundet 68 milliongevinster i år i Lotto-spillene.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.

Gå til Lotto her.