Pressemeddelelse -

10 millioner til PLUS abonnent

En spiller ramte lørdagens syv vindertal i Lotto. Og pengene triller direkte ind på bankkontoen. Den nybagte millionær har nemlig vundet på sit PLUS abonnement. På onsdag er der 102 millioner på højkant i Onsdags Lotto.

10.000.000 kroner er der på vej til lørdagens heldigste Lotto-spiller. Det heldige asen kan se frem til, at millionerne helt automatisk triller ind på bankkontoen, for gevinsten kom i hus via spillerens PLUS abonnement, hvor man spiller fast med hver lørdag.  

Vinderen får tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil – ligesom alle andre spillere, der har vundet mindst 1,5 millioner kroner.  

Jokeren kunne spillerne ikke fange lørdag aften, men der er en ny chance allerede onsdag aften, hvor den er løs med 6 millioner kroner.

102 millioner i Onsdags Lotto

Onsdagen byder på mange flere millioner. Faktisk rekordmange millioner! Der er nemlig i alt 102 millioner kroner på spil i Onsdags Lotto: 1. præmiepuljen lyder på 10 millioner, mens SuperPuljen er vokset til 92 millioner.

SuperPuljen bliver udløst, hvis SuperTallet også er blandt de seks vindertal i Onsdags Lotto.

Emner

  • Underholdning

Kategorier

  • lotto vinder
  • millionær
  • danske spil
  • joker
  • lotto
  • online spil
  • vinder
  • onsdags lotto
  • plus abonnement
  • lotto plus

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale