Pressemeddelelse -
12 millioner vundet på mobilen
Lørdagen bød på tre nye millionærer i Lotto og Joker. Den største gevinst på 12 millioner er vundet via mobilen.
Tre danskere blev hen over weekenden forvandlet til millionærer. De havde nemlig alle heldet med sig i Lotto- og Joker-trækningerne hos Danske Spil.
Mest heldig var en spiller, der havde spillet Lotto via mobilen. Det fine spil gav en gevinst på 12.100.850 kroner.
I Joker vandt en spiller via sit Plus abonnement en gevinst på 2.100.224 kroner.
Derudover trækker Danske Spil hver lørdag lod blandt alle gevinstgivende rækker i Lotto om 1 million kroner. Denne lørdag var heldet med en Plus abonnent.
De heldige vindere af de to største gevinster vil få tilbudt økonomisk rådgivning – ligesom alle andre spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner.
Emner
- Sport
Kategorier
- plus abonnement
- danske spil
- jackpot
- lotto
- lotto vinder
- millionær
- online spil
- joker