Pressemeddelelse -

​​141 spillere blev millionærer i 2014

For 141 danskere var 2014 året, hvor bankkontoen blev boostet med en milliongevinst. Samlet set vandt de gevinster for 701 millioner kroner.

For nogle danskere vil året, der er gået, være mere mindeværdigt end for andre. For 141 spillere vil 2014 formentlig være et af de år, der ikke lige går i glemmebogen. De vandt nemlig en milliongevinst i et af spillene hos Danske Spil.

Allerflest af de heldige asner vandt deres milliongevinst i Lotto. Spillet, der i øvrigt havde 25 års jubilæum den 7. oktober, stod for hele 66 af de velklingende gevinster. Søsterspillet Onsdags Lotto, som er et fælles nordisk lottospil, gjorde 14 danskere til millionærer, mens Eurojackpot med de gigantiske præmier til europæerne desværre ikke lod en 1. præmie falde i kongeriget Danmark. Dog blev 14 danske Eurojackpot-spillere beriget med en 2. præmie til over en million kroner.

Årets største gevinst gik i uge 43 til en Onsdags Lotto-spiller i Værløse. Gevinsten lød på 32.697.182 kroner og er den 11. største gevinst nogensinde vundet i Danmark.

Samlet set vandt de 141 nyslåede millionærer for 701.002.075 kroner.

Fordelingen af milliongevinster på spil:
Eurojackpot – 14
Joker – 8
Keno – 15
Lotto – 66
Onsdags Lotto – 14
Quick – 13
Dantoto - 2
Casino – 5
Tips – 4

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • danske spil a/s
  • lotto
  • lotto vinder
  • millionær
  • vinder
  • onsdags lotto

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale