Pressemeddelelse -

15,9 millioner til Børkop

En Lotto-spiller i Børkop ved Vejle har vundet årets femte største gevinst. 15.926.205 kroner venter den heldige. Fredag vandt en spiller fra Maribo 1,2 millioner i Eurojackpot.

Lørdagens syv vindertal i Lotto kan kun en spiller prale af at have stående på række. Og den spiller venter Danske Spil spændt på at høre fra – vedkommende har nemlig vundet hele Jackpotpuljen, som lyder på 15.926.205 kroner.

Den heldige Lotto-millionær skal sikkert findes i Børkop. I hvert fald er spillet, som er en selvudfyldt kupon, spillet hos DagligBrugsen Gårslev, Skolegade 2, 7080 Børkop.

Det er årets femte største gevinst. Den største lyder på 29.980.905 kroner og blev i uge 17 vundet i Odense NV. 

Dansk Eurojackpot-millionær

Allerede fredag aften blev en dansker millionær. En dansk spiller snuppede nemlig den ene af de to 2. præmier, som gik ved fredagens Eurojackpot-trækning. 1.227.666 kroner er på vej til Maribo.

Den heldige spiller har købt sit lykkebringende spil hos SuperBrugsen Maribo, Ved Åen 3, 4930 Maribo.

1. præmiepuljen i Eurojackpot kunne spillerne ikke udløse, så den vokser til 113 millioner kroner på fredag.

 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • jackpot
  • lotto
  • lotto vinder
  • millionær
  • vinder
  • eurojackpot

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv