Pressemeddelelse -

164 millioner kroner SKAL finde en ejermand

I 12 uger har 1. præmiepuljen i Eurojackpot vokset sig stor. Men denne uge garanterer spilleselskaberne bag Eurojackpot, at pengene finder en ejermand. Er der ingen 1. præmievinder på fredag, ruller de 164 millioner kroner videre ned i 2. præmiepuljen, og skulle der ikke være nogen 2. præmievinder, ja så ruller de ned i 3. præmiepuljen osv.

Fredag aften skal 164 millioner kroner – den største pulje en dansker har haft mulighed for vinde nogensinde - fordeles på en eller flere af spillerne i det store europæiske Lotto, Eurojackpot. 1. præmiepuljen har ellers fået lov at stå urørt i 12 uger, uden at nogen spiller har haft de fem vindertal og to stjernetal, som det kræver at udløse den. Men nu lover vi, at puljen finder sig en eller flere ejermænd. De 164 millioner kroner skal til udbetaling, og sker dette ikke til en 1. præmievinder, går puljen til 2. præmievinderen eller -vinderne osv.

I fredags gik 1. præmiepuljen altså videre, men tre spillere delte 2. præmiepuljen. Deriblandt en dansker, der vandt 814.285 kroner på et spil købt hos Gallariet, Mælkevejen 46 A, 1440 København K. Havde det været denne fredag, skulle de tre spillere altså også dele 1. præmiepuljen på de 164 millioner kroner…

Siden 23. marts, hvor Eurojackpot havde premiere, har vi i Danmark haft fire 2. præmievindere. I to af tilfældene var præmien på over en million kroner. Kun én Eurojackpot-spiller har ramt den gyldne kombination, som har givet adgang til den helt store pulje. En tysker vandt den 11. maj 123.441.554 kroner – den rekord slår vi formentlig på fredag.

Om Eurojackpot
Både spillerne i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien og Danmark spiller ind til de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske Lotto-spillere til multimillionærer. 1. præmiepuljen er hver uge på minimum 63 millioner kroner. En række koster 15 kroner og kan købes hos en af Danske Spils forhandlere eller på danskespil.dk. Overskuddet i Danmark går til velgørende formål via Tips- og Lottomidlerne.

Gå til Eurojackpot.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • jackpot
  • eurojackpot

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv