Pressemeddelelse -

6,1 millioner kroner til PLUS-spiller og herningenser

Jackpot-puljen i Lotto blev delt mellem to spillere. En spiller i Klarup vinder 1 million kroner.

Julen kommer tidligt til to Lotto-spillere. Og den kommer i form af en stor kontant gave – nemlig en gevinst på 6.146.900 kroner til dem hver.

Der var Jackpot i lørdagens 1. præmiepulje i Lotto og for at få en del af den, skal spillerne fremvise syv vindertal på række på deres kupon.

Det kan to spillere efter lørdagens trækning. En PLUS abonnent, der automatisk spiller med hver uge, og en Lotto-spiller, der har købt sin kupon hos Jack-Pot, Østergade 27 B, 7400 Herning.
Glædelig jul og tillykke med gevinsten.

Se Lottos vindertal og præmier. https://danskespil.dk/lotto/vindertal/

Som altid trækker vi også en vinder af 1 million kroner blandt alle Lotto-spillere med gevinst, hvad end den er stor eller lille. I denne uge skal den heldige findes i Eurospar Klarup, 9270 Klarup. Nyheden om gevinsten vil spilleren få, når vedkommende præmiesøger sin kupon hos en Danske Spil-forhandler. Også glædelig jul og tillykke til den heldige spiller der.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • jackpot
  • lotto
  • danske spil a/s
  • lotto vinder
  • millionær
  • vinder

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv